"A New Constellation" er spanske Nahemahs fjerde album og mit første møde med bandet. Musikken er en til tider meget interessant blanding af melodisk dødsmetal med en snert af Katatonias klange, atmosfæreorienteret sludge lidt hen ad Neurosis og måske Transmission0, og en smule Oceansize-agtig indie-prog.

Instrumenteringen er overvejende med masser af mudret distortionguitar, oven på hvilken der skabes et flot rum af synthesizerlyde (både stemningsfulde flydere og klaverlyde, af såvel den teatralske som den 80'er-agtige slags) og til tider mere klare melodiske linjer og brydninger i guitaren. På numre som "Absynthe", "Follow Me" og "The Trip" kommer der sågar lidt sopransaxofon ind og krydrer billedet.

Vokalen veksler mellem en meget pæn, klar ren vokal, der skiftevis minder mig om britisk popmusik i 80'erne og nu-metal og en vred, men ret monoton growl. Det monotone er netop det, der trækker mest ned i min bedømmelse af Nahemah, for det gælder desværre ikke kun vokal men også det harmoniske, langt ud over hvad man efterhånden har vænnet sig til i den såkaldte "post-metal"-boldgade. Og selv om trommerne kompenserer lidt i variationsregnskabet (lyt f.eks. til den meget cool bund, der lægges på "Reaching the Stars"), er det ikke nok til at forhindre, at jeg efter et par numre begynder at kede mig. Det er en skam, for Nahemah har nogle spændende ideer, der godt kunne være basis for mere veludviklede kompositioner.