Finner kan nu altså noget med melankolsk metal

Sons of Aeon er første udgivelse fra finske Sons of Aeon. At tale om en debutplade er imidlertid nok lidt meningsløst i denne sammenhæng, da Sons of Aeon består af musikkere fra bl.a. Swallow the Sun og Ghost Brigade.

Stilen kan nok bedst betegnes som death metal, men flere subgenre, herunder melodeath, kan spores. Sons af Aeon har angivet Bolt Thrower, Napalm Death, Tragedy, At The Gates, Entombed og Carcass som væsentlige inspirationskilder. Åh jo, sammen med Black Sabbath, Iron Maiden and Thin Lizzy - så skulle vi vel også være dækket nogenlunde ind…

Musisk kan vi vel tale om melankolsk death metal, med aggression som en drivende kraft. Vokalen kan bedst beskrives som ’råbende growl’. Der er ingen ren vokal (med undtagelse af lidt speak i "The Centre"). Der er i den grad smæk på, og man bliver hurtigt revet med af musikken. Dog kunne jeg godt tænke mig, at der måske var et nummer eller to, der skilte sig mere ud som værende lidt mere ’mindeværdige’; sangene er så at sige ikke udprægede ’ørehængere’, uden at det i sig selv er et kritikpunkt.

På det seneste har jeg oplevet, at Sons of Aeon efter at være hørt efterhånden en hel del gange har fået sværere ved at holde mig fanget. Uden rigtig at kunne sætte fingeren på hvorfor, så kan jeg konstatere, at jeg ikke bliver så fastholdt af musikken, som jeg blev i starten. Det er ikke fordi Sons of Aeon er kedelig i den forstand; hvis jeg ’tvinger’ mig til at holde koncentrationen om pladen, så er det en på mange måder meget varieret og spændende udgivelse, men den stiller nogle krav til lytningen. Det er der ikke i sig selv noget galt ved, jeg kan bare sige, at det ikke fungerer for mig at have den kørende i baggrunden, mens jeg laver noget andet.

På mange måder repræsenterer Sons of Aeon det, der er godt ved finsk death metal, og hvis du – som jeg – kan lide denne lidt melankolske eller mørke tilgang til musikken, så er Sons of Aeon en rigtig god og anbefalelsesværdig udgivelse.

Første nummer fra Sons af Aeon: