Efter den noget monotone "Pariah" er det dejligt at se Naglfar finde tilbage til formen med "Harvest". Bandet er tilbage med en Death/Black Metal knallert der igen pointerer dem som et af de få bands der kan tage den tunge arv videre fra Dissection. Sådan skulle "Reinkaos" have lydet i stedet for den soniske sovepille Jon takkede af med. Pladen her er måske ikke så aggressiv som "Sheol" eller "Diabolical", men sangenes kvalitet beviser at bandet sagtens kan spille i mere dragne tempoer uden at miste deres styrke. Især en sang som "Way of the Rope" har en ren hitkarakter og skulle gå rent ind i ørebøfferne hos fans af mørke hymner, sangen skulle uden tvivl kunne skabe en fed stemning live. Ellers domineres pladen af solid kost i form af "Into The Black", "Plutonium Reveries" og "The Darkest Road", alt sammen blandet godt sammen med bandets misantropiske budskaber om død, forfald og selvmord. Lydmæssigt har man også tømret den rent produktionsmæssige bedst lydende plade siden "Vittra" tilbage i 1995, domineret af en sprød tørhed og punchy bund der beder om at blive spillet højt!