Goth doom guderne My Dying Bride er vakt til live efter to års slumren.

Resultatet er en mørk og meget tromme-, samt guitarorienteret plade ved navn “A Line of Deathless Kings". På trods af den nye musikalske drejning er der dog stadig en masse uhygge, melodi og desperation i de enkelte arrangementer. Sanger Aaron lyder stadig sørgmodig, men har ditto også fået mere kontrol over sin sang. Han er gået mere eller mindre væk fra growl, hvilket også klæder den her plade meget. Den gamle trommeslager er blevet skiftet ud, hvilket har gjort at de gamle doom guder har fået sat mere liv under kedlerne. Pladen bliver ihvertfald ikke så monoton, men er faktisk utrolig afvekslende. Dette skyldes ditto det fantastiske guitarspil som forefindes på “A Line of...". Især de akustiske passager er ren mørk melankoli for det sårbare øre. På nær enkelte mindre dårlige skæringer er det her nok den mest afvekslende, emotive, tungeste samt fedeste plade i lang lang tid fra guderne over goth og doom.