Retur til det fortabte paradis
Når bandnavnet stammer fra et af verdenslitteraturens episke hovedværker er forventningerne selvforskyldt store. Denne gang har forventningerne fået et ekstra hak op. Førstesinglen har taget internettet med storm. Det lød som om, at englænderne ikke længere løb melankolsk kapløb med treenigheden i Anathema og My Dying Bride. Elektronikken var gemt væk. Ind med gode, gamle dyder som død, doom og en growlende Nick Holmes. Ja, ja, ja! (Jeg ved det godt: Du har hænderne over hovedet og fundet det helt brede smil frem, ik?)
Masser af håb i sigte
Tekstuniverset er den velkendte tristesse og første nummer hedder da også ”No Hope In Sight”. Men hold du bare fanen højt og humøret højere. Albummet er et af Paradise Lost stærkeste udspil, og ”Flesh From Bone”, er vel nok den hurtigste sang bandet endnu har indspillet, mens ”Beneath Broken Earth” muligvis den langsomste. Albummet kommer tempomæssigt vidt omkring. Generelt virker det som om, at sideprojekterne Bloodbath og Vallenfyre har smittet positivt af, og Nick Holmes er tilbage med et godt gammeldags gnavent growl og i et pragtfuldt ondskabsfuldt lune. Synge kan Nick Holmes selvsagt endnu, og på ”Sacrifice The Flame” får vi en det bedste af begge mandens vokaltalenter.
Melankoli bliver til håb
Musikalsk er albummet en svær størrelse af beskrive. Storladent, ambitiøst og komplekst. Kompositionerne kombineres med riff, der til tider er så djævelsk banale, at Tom G. Warriors Hellhammer kunne stå fader til dem. Væk er de waveagtige numre, vi kender fra "One Second”, og tankerne løber selvsagt i retning af halvfemsernes klimaks Draconian Times og Icon. Stilsikkert hjemsøges Edens have og bandets oprindelige rødder, hvor det hele begyndte med Lost Paradise fra 1990.
Ethvert paradis har som bekendt mindst én slange og et nummer som ”Cry Out” frister med sit letfordøjelige omkvæd, men langtidsholdbart er det næppe. Albummet slutter med "Return To The Sun”, og dermed er vi både tilbage ved bandets rødder og den livgivende sol.
Afgjort et album, som vil være højt placeret, når 2015 skal rangeres!
Kommentarer (1)
Jesper Beck
Tidligere anmelder
Indlæg: 46
Godt, men ikke helt godt nok......
Så er der nyt fra Paradise lost og som mindre Paradise Lost fan, så er dette album længe ventet.
Men lad det dog være sagt med det samme.
Dette er ikke nogen ny Draconian Times plade, eller Faith divides us eller Tragic idol.
Som der også bliver skrevet i anmeldelsen, så er Paradise Lost gået tilbage til rødderne på visse af numrerne og det fungere...... Tiltilder...... og så er der et par numre som falder helt igennem......
Men pladen er absolut ikke dårlig og med Paradise lost kan man jo aldrig vide sig sikker!!!
Se bare på udgivelsen af Host...... Der virkeligt delte vandende......
Men en 9'er er jeg absolut ikke på..... Dertil er der for mange numre som ikke rammer plet.....
Men her er lidt for enhver smag og pladen er et must for enhver fan.
Bedste nummer på pladen er no hope in sight..... Men med Paradise Lost er der altid Hope for en god skive og ikke mindst en god koncert. Sidst da de sparkede røv i pumpehuset.
Jeg sender 7 hoveder afsted herfra!!
Jesper Beck gav Paradise Lost - The Plague Within 7/10.