"Waste 'em All" hed debutskiven med amerikanske Municipal Waste og udkom i 2003 - Tyve år efter at Metallica ud gav deres debut "kill 'em All". Siden er det blevet til "Hazardous Mutation" i 2005. Den klassiske "The Art Of Partying" i 2007 og nu det nye udspil "Massive Aggression" her i 2009. Hele vejen igennem er der dømt massivt thrash med masser af hardcore og enkelte punk elementer. Faktisk leder Municipal Waste mine tanker lidt hen på legendariske D.R.I, så jeg kunne som sådan godt fristes til at kalde det for crossover, som det jo nok ville hedde tilbage i 80'erne. Der er dømt total moshparty fra start til slut og det hele rykker bare godt og grundigt igennem på en fed og solid måde, som nok skal sætte gang i et hvert metalparty. Hele herligheden vare kun godt en halv time, hvilket som sådan er ganske passende for denne type musik, da den virkelig hæver pulsen og nærmest per automatik sætter gang i en moshpit eller ihvertfald får nakkemusklerne sat i bevægelse. Det her er massivt, det er aggresivt, det er ganske enkelt Municipal Waste... MOSHPIT!!!
Kommentarer (1)
Beikes
Indlæg: 80
Luv this band! Den må da lige
Luv this band! Den må da lige indkøbes..