De kontroversielle Goth guder Moonspell er efter ca. to års pause atter på banen med opfølgeren "Antidote", til den kritiker roste "Darkness and Hope". Den musikalske stil på "Antidote" ligger da også i forlængelse af førnævnte, men desuden virker det som om at Moonspell har lyttet til skiver som "Wolfheart" og "Irrelegious". Især skæringer som "In and Above Men" og "Crystal Gazing" får mine tanker rettet hen imod numre som "Alma Matter" og "Wolfshade" (Wolfheart), hvilket kommer til udtryk ved den melodiske folkagtige spillestil og især ved mr. Ribeiros mere intense vokal. Skæringen "From Lovering Skies" kunne derimod være taget ud af klassikeren "Opium" (Irrelegious), ikraft af det fede percussion spil og de gamle Fields of the Nephilim klicheer. Numre som "The Southern Deathstyle" og "Lunar Still" finder derimod sin tydelige inspiration i skiven "Darkness and Hope". Generelt er "Antidote" da også en spændende plade, hvilket Især afspejler sig i den kompositoriske spillestil, den fede produktion, Mr. Caspars percussionspil og de to guitaristers fremragende spille lir, men som med næsten alle Moonspell skiver (pånær "Wolfheart" og "Sin Pecado") så slipper luften langsom ud af ballonen. Jo længere vi kommer ind i skiven, jo mere triviel bliver den. Det er som om at perspektiverne lige pludselig mangler og at det musikalske indslag bliver lidt for kedeligt. Numre som "Everything Invaded" og "Capricorn at Her Feet" må siges at tilhøre denne famøse kategori.
Kommentarer (1)
Jesper Beck
Tidligere anmelder
Indlæg: 46
12 år på bagen, men stadig god.
Okay, jeg erkender blankt at jeg er sent ude med en lille anmeldelse af denne Cd fra Moonspell.
Og ja, denne skive har længe.... endda meget længe været i min cd samling...... og ja! Den finder stadigvæk vej i min afspiller.
Og sidst men ikke mindst, så er det pt. den eneste Moonspell skive som jeg har invisteret i.
Og hvorfor så det???
Jo, det ligger simpelthen i, at denne plade er utroligt varieret og tager lytteren med rundt i Moonspell's univers.
Her er både tunge toner, growl og så slår vi over i de stille stunder, hvor hele pladen stopper op og lytteren lige får pusten igen, inden der gives gas.
Jo, der er et par numre hvor foden bliver løftet lidt for meget på pedalen, men så høre man numre som A walk on the dark side eller from lowering skies.
12 år på bagen og Jeg bliver stadigvæk grebet af stemningen på pladen.
Men men men, den skal have tid! Meget tid!! Men når den først sidder der, så kommer den aldrig ud igen!
Dette er den eneste Moonspell plade hvor jeg har fået oplevelse, af at være lige der hvor det sker! Desværre har andre af deres plader ikke fanget mig på samme måde.
Men The Antidote er helt klart til 8 kranier.
Jesper Beck gav Moonspell - The Antidote 8/10.