Dødsmetal-veteranernes genkomst

For 11 år siden udgav amerikanske Monstrosity bandets femte album Spiritual Apocalypse, som var et helt igennem fabelagtig album, som desværre ikke blev fulgt op af den helt store aktivitet, og faktisk troede jeg, bandet var gået i graven. Men pludselig mere eller mindre ud af det blå ligger det nye album her. Det var med nervøse trækninger, at jeg fodrede anlægget med The passage of existence, men fra første riff følte jeg mig helt tryg, for fra første sekund er det klart, at bandet samler handsken op lige nøjagtigt der, hvor de tabte den for så mange år siden. Første nummer Cosmic Pandemia indleder skiven med et ordentligt brag, og Monstrosity viser lige nøjagtig, hvor Death Metal skabet skal stå med et uhyre fængende nummer, båret frem af Lee Harrisons lækre og letgenkendelige trommespil. Og Mikes vokal er nøjagtig lige så fed som altid.

Kunsten bare at kunne

Jeg nævner i stykket ovenover, at jeg føler mig helt tryg i Monstrositys univers. Dette betyder nemlig, at bandet gør lige nøjagtig det, de er allerbedst til, og det er at spille Death Metal, som genren i min verden bør spilles! Tungt som bare fanden, ingen hastighedsrekorder, men lækkert og tempofyldt når farten sættes op, og først og fremmest er det fængende som en flammekaster til en knastør underskov.  Og der er det med Monstrosity, at det bare lyder så utrolig ”let”, det de gør, som om musikken bare får lov at leve det liv, bandet puster ind i den! Der er super fedt melodisk lead arbejde herpå, så er man en hund efter musisk ekvilibrisme, så er der også en del at komme efter. Det er ganske enkelt en rigtig rigtig fed skive, Monstrosity har lavet!

A work worth waiting for

Jeg er faktisk helt vildt glad for, at Monstrosity er med igen, de har, uden jeg egentligt har tænkt nærmere over det, været savnet i mit musiske univers. Det gør mig i godt humør, at et band på den måde bare vender tilbage med en kindhest af et album. Ovenikøbet et suverænt produceret et af slagsen. En klar, men stadig lidt old school præget produktion, hvor hvert enkelt instrument skiller sig ud i lydbilledet, og hvor specielt det, at de rullende dobbelte stortrommer, der lyder som stortrommer, får god plads, begejstrer. For første gang siden Imperial Doom debutskiven, er det faktisk også lykkedes Monstrosity at komme op med et fedt cover artwork. Timbul hedder kunstneren bag, og han har blandt andet stået bag det sidste Terrorizer cover. Det har ganske enkelt været hele ventetiden værd dette nye Monstrosity værk! Jeg elsker old school Death metal, og Monstrosity har med The passage of existence måske udgivet årets album i netop den genre?!