Ind fra højre

Man må sige, at danske Mea Culpa er gået temmelig meget under radaren – i hvert fald havde jeg absolut intet hørt om dem, indtil der pludselig dumpede en mail ind med besked om, at de havde udgivet en ep og gerne ville have den anmeldt. Men ok! En gang imellem kommer de gode oplevelser jo fra en uventet kant, og sådan var det med Mea Culpas debut-ep, The Faith, the Lies and the Eternal Rest – for urgh, den kan noget!

Det svinger og svajer og buldrer og brager

Og hvad kan den så? Jo, bandet beskriver sig selv som spillende melodisk dødsmetal, men faktisk er det slet ikke de melodiske elementer, der er interessante – det er de groovy! For nøj, denne ep svinger på en fed måde. Og så gør det jo heller ikke noget, at der er en dygtig growler i front og en trommeslager, der sætter mange andre undergrundsbands til vægs.

”The Bell” lægger ud med kirkeklokker og dystert kor – og selvom det jo nok er et trick, vi har hørt en gang eller to før, tilgiver man nemt bandet, når instrumenterne sætter ind, og det hele bare groover. Vokalen er tilpas rå, produktionen er varm og fyldig, og sangen udvikler sig med en fin progression. Dog står det også klart, at bandet som nævnt ovenfor er langt mere interessant, når det groover, end når det er melodisk. Og i virkeligheden fylder det melodiske heller ikke ret meget, så måske det bare skal helt væk. Nuvel, det må være op til bandet.

”Somewhere in Hell” er et relativt simpelt nummer, men viser igen kvintettens sans for groove. Det er simpelthen svært ikke at nikke lidt med hovedet eller vippe med foden – ja, selv når jeg skriver denne anmeldelse! Det sidste nummer, ”A Beautiful Mind”, indledes med fed guitartapping, hvorefter det slår over i et thrashet beat for derefter at udvikle sig i en mere eksperimenterende retning. For nok er der gutturale brøl og tunge instrumenter, men der er også plads til clean guitar og et episk islæt. Nummeret har måske ikke helt samme gennemslagskraft som de to øvrige, men det er prisværdigt, at bandet – på en ep med kun tre numre i alt – tør bevæge sig lidt uden for det sikre territorium.

Godt udgangspunkt

Kan du lide din dødsmetal med en ordentlig omgang groove, så er Mea Culpa bandet for dig. De fem herrer opfinder bestemt ikke den dybe tallerken, og der er masser af dette, som er hørt lignende andre steder, men mindre kan også gøre det. Bandet viser virkelig gode takter, og som fan af denne genre kan jeg kun være spændt på, hvad Mea Culpa finder på i fremtiden. Tjek dem ud!