Thrash fra før muren faldt
MacBeth - pionerband fra det tidligere D.D.R. Bandet startede allerede karrieren i midten af firserne, hvor den slags musik ikke var velkommen i Østtyskland. De spillede således helt uden tilladelse, og under en koncert blev bandet nærmest revet fra scenen af politiet. De fik forbud mod at spille mere, og deres tourbus og øvelokale blev taget fra dem. Bandet gik mere eller mindre i opløsning, og flere af medlemmerne tog til andre bands for at prøve lykken. Først et par år efter lykkedes det for bandet at starte op igen, og de spillede atter mange koncerter. Indtil sangeren blev arresteret og måtte en tur bag tremmer. Bandet spillede dog videre, og guitaristen overtog vokalen i den periode.
Da sangeren kom ud af fængslet, arbejdede bandet på deres debutalbum, men på tragisk vis hængte selvsamme sanger sig, inden de fik lavet det færdigt, og bandet valgte nu at opløse sig. Fire år efter genopstod bandet, nu med en helt ny besætning, hvor kun guitarist og bassist var tilbage fra dannelsen i 1985. Igen gik bandet i gang med at lave nyt materiale til deres debutalbum. Og igen blev MacBeth ramt af en tragisk hændelse, da trommeslageren begik selvmord ved at hoppe ned fra et højhus. Først ti år efter denne hændelse var der igen nyt fra det uheldsplagede band, og i 2003 udkom demoen Rebirth (2003). Først i 2006 udkommer så bandets debutalbum Macbeth (2006).
Løb tiden fra Macbeth?
Nu sidder jeg så med deres nye album Imperium, der er bandets bare fjerde fuldlængde på 30 år. Jeg synes faktisk, at det er et svært album at anmelde, når man tænker på deres forhistorie med forfærdelige dødsfald og splittelse. Men anmeldes skal skidtet, og jeg finder hurtigt ud af, at albummet har et krigstema. Teksterne handler om anden verdenskrig og beskriver meget godt, hvordan især tyskerne måtte have opfattet krigen. Sange som "WN62" og "Verloren" går lige ind under huden. Jeg synes dog, at der er stor lydmæssig forskel på sangene, og det er faktisk en skam, da ideerne er gode. Tiden er måske løbet lidt fra bandet, lydmæssigt og især kvalitetsmæssigt. Det er ikke nok at lave sange med et godt budskab, hvis ikke produktionen følger med. Albummet lyder mest som om, det er produceret i midtfirserne, og det er jo ærgerligt, når man ved, hvordan lyden kan være i dag.
Synd og skam
Det er virkelig en skam, at bandet ikke har ramt en bedre lyd på dette album. Jeg kan virkelig godt lide indholdet i numrene, men det bliver ødelagt af den ringe produktion. Og vælger man at lytte til ekstranumrene, så skal man virkelig være fan for at få noget ud af det. Jeg giver dette album en lille karakter på 3/10 - dette burde et så erfarent band kunne gøre bedre.
