Den finske guitarhelt Lars Eric Mattson er tilbage med det 12. album (udgivet under eget navn - han har også udgivet musik under blandt andet Vision og Condition Red).

Der er tale om instrumental musik, og der er selvfølgelig i bedste Malmsteen, Vai og Satriani stil fokus på guitaren, så det er den første hurdle, man skal over, og hvis man ikke er til instrumental musik og ikke gider have med guitarhelte at gøre, skal man holde sig væk. Den anden reservation er, at lige dette album er på kanten af hvad mange vil acceptere som metal. Tilgangen er neoklassisk og symfonisk, hvilket betyder, at der gøres meget brug af klassisk instrumentaiton, så som strygere og deslignende, som Mattson så ligger og spiller soli henover.

Kan man leve med disse ting, så er "Aurora Borealis" bestemt ikke en negativ musikoplevelse. Mattson er en meget dygtig guitarist, og han kan bestemt shredde, og gør det da også, men i modsætning til mange andr eguitarhelte, så begrænser han sig ikke kund til shredding og blæret teknik og leverer også smukke melodiske soli - så selvom jeg synes, Mattson godt kunne have oppet sig og gjort noget mere ud af bas og trommer (for de er da godt nok blevet skåret helt ned til det mest basale), så er det da i hvert fald et spændende album med masser af guitar-lir og andre spændende ting.

Er man til guitarhelte som Malmsteen, Satriani, Vai, Petrucci og Friedman, tror jeg sagtens at man kan få en masse ud af Mattsons 12. album.