Efter at have udgivet Aurora Aborealis i 2011, som jeg synes var en smule for minimalistisk i det når det kom til alt andet end lead guitar, genudgiver Lars Eric Mattsson nu Obsession fra 1998, som faktisk er et rigtigt godt album.

Stilistisk kan Obsessions måske bedst beskrives som lettere progressiv melodisk metal med hard rock-tendenser. I stedet for bare at være en lead guitar med noget muzak i baggrunden, er der mere en følelse af, at det er et rigtigt band, der spiller på Obession. Rytmeguitaren er fremtrædende og byder på en masse interessante riffs - hvoraf nogle er mere i stil med hard rock, og andre er næsten power metal-agtige, og der er endda nogle rigtige galop-riffs nu og da. Med Björn Lodins lidt smårå stemme har Obsession en rocket kant, som jeg ganske godt kan lide. Det hele går fint op i en højere enhed. Lyt blot til et nummer som "Messenger" eller galoperende prog power-numre som "Caught in Your Web"' og "Alive" eller "Long Way Home"'. "Time and Again" er funky og groovy, mens en sang som "Sense and Obsession" er en tung, melankolsk og bluesy ballade.

Lars Eric Mattsson er naturligvis en guitar-guru, og selvfølgelig er dette album fuld guitar-blær, men det virker aldrig forceret. Til gængeld er Mattssons guitar leads smukt integreret ind i albummets samlede lydbillede, og en sammenligning med Ritchie Blackmores post-Deep Purple-band Rainbow ville ikke være helt hen i vejret.

Er man til melodisk progressiv metal og hard rock med masser af blæret guitar-akrobatik, så bår man slå til, nu hvor Obsession er blivet genudgivet, og anskaffe sig den.

Tracklist: 1. Caught in Your Web 2. Alive 3. Just a Leo 4. Messenger 5. Long Way Home 6. Time and Again 7. Sense and Obsession 8. Mother Forgive 9. As the Sun Meets the Sky 10. Eyes of a Child 11. Lay It on the Line 12. And the Road Goes On