Det skulle lige præcis tage mig seks fuldlængde albums, før jeg fik taget mig sammen til at tjekke de fremadstormende italienere ud, hvilket fra min side nok skyldes en til stadighed konservativ holdning om, at kvindesang og metal sjældent er en særlig god kombination. Well, lidt klogere – eller om ikke andet, mere rummelig er jeg da blevet siden hen. Nuvel, dette er som sagt mit første bekendtskab med Lacuna Coil, og det tegner herfra ganske godt. Det jeg hører på "Karmacode" er svulstig højglans poleret metalrock, hvor den stemningsmættede produktion ofte kompenserer for den egentlige gode sang, og så alligevel – for der er immervæk en røvfuld gode skæringer herpå, som givetvis vil falde i god jord hos bandets stadig voksende fanskare. Jeg nævner gerne "Fragile", "To The Edge", "Devoted" samt den udmærkede coverversion af Depeche Mode’s klassiker, "Enjoy The Silence". Som helhed virker "Karmacode" udadtil ganske overbevisende, og jeg tvivler ikke ét sekund på at bandet har en klar vision om hvad de vil, og hvor de vil hen – hvilket deres massive eksponering i diverse medier også klart indikerer. Det skal de nu ikke høre nogen sure miner om fra min side, da jeg kun forholder mig til musikken. Men dertil kan jeg kun sige, at trods de mange ørehængere, virker det som om at bandet låser sig selv fast i en for ensartet sangstruktur, der hen af vejen godt kunne mangle et lidt saftigere bid. Ligeledes er Cristina Scabbia en udmærket sangerinde, som dog på sigt virker lidt flad og for ligetil i stemmen, men på sin vis alligevel passer godt sammen med bandets anden sporadiske sanger, Andrea Ferro. Alt i alt er "Karmacode" bestemt ganske veludført, selvom den mangler noget kant, saft og mening – til at bryde den flotte indpakning.