Den forrige skive, "Violent Revolution", var som titlen siger noget af en revolution. Back to the roots var devisen og satte for alvor Kreator tilbage på den tyske Thrash trone. At bandet skulle overgå denne skive var noget der hørte dagdrømmeriet til, men som jeg skulle se kan drømme godt gå i opfyldelse. Straks fra første sekund er der ikke tvivl om at dette er Thrash som vor mor lavede den; hurtig, brutal og aggressiv, alt dette kombineres til perfektion i åbningsnummeret "Enemy of God". Jeg kan ikke huske hvornår starten af en plade fængede mig så hurtigt, men det er i hvert fald et par år siden, ikke siden Slayer's "Seasons In The Abyss" har man lagt ud med et sådant mægtigt riff i denne genre. Dette nummer er det ubestridte bevis på, at Kreator langt fra er færdige som popsangere, nikke nej, dette er Metal som den skal være. Men det er ikke alt. Allerede næste nummer hamrer løs med en genial trommeintro fulgt af en sej dobbelt lead, mens verset næsten tvinger min nakke til brutalt at svinge med. Mille sprøjter gift og galle ud som havde man taget den sidste øl fra ham, og Ventor's trommespil har aldrig været bedre end her. Med sangen "World Terrorist" har man desuden taget lidt fra "Angel of Death" i starten, med et sønderrivende skrig medens man giver sangen en fed kontrast i den akustiske mellemdel der perfekt balancerer den ellers superaggressive sang. Imens tager sange som "Dystopia", "Suicide Terrorist" plads som de typiske Kreator sange der gror med hver lytter. Med deres mid tempo er de også med til at variere pladen, hvilken er en af de mest varierede i bandets karriere. "Voices of the Dead" begynder med en melankolsk bass intro lidt ligesom "Servant in Heaven/King In Hell" fra den forrige plade. Derefter går man over i en tungere sang der sagtens kunne have stået på "Violent Revolution". "Murder Fantasies" derimod er igen en af de mere hurtige sange der minder mig om "Coma of Souls" med dens mere tekniske aspekter. Især guitararbejdet er her igen i topklasse. I samme skuffe ligger også "When Death Takes Its Dominion", der har et riff der lyder som en moderne version af den gamle "Awakening of The Gods". "One Evil Comes A Million Follows" og "Under A Total Blackened Sky "er derimod mere straighte men også mere melodiske og man kan rigtig høre Mille's Maiden passion på disse tracks. "Dying Race Apocalypse" begynder med en flot balladesk intro for derefter igen at vise flotte melodier og knaldhårde stramme rytmer som kun tyskere kan lave dem. Som en sidste lille overaskelse og toppen på kransekagen har man med "The Ancient Plague" et ret atypisk nummer; en intro der minder en om Metallica's stordåder fra 84 – 86, for derefter igen at pakke akustik guitaren ud for en kort stund og igen over i hårdere toner. En ting man forbavses over på denne plade, er den dejlige næsten inflationære brug af dobbelte guitar harmonier, ja faktisk har jeg aldrig hørt så mange på en Thrash skive før. Grundet dette må "Enemy Of God" ses som den mest musikalske plade i bandets karriere, derfor mener jeg også den høje karakter er berettiget. En anden ting er, at pladen også gror for hver gennemlytning, da ikke alle numre fænger de første gange. Sjovt nok kan man heller ikke lade være med at lytte skiven igennem fra start til slut hver gang - så får skip tasten da også ro for en gangs skyld. Med denne plade har Kreator igen sat standarden meget højt, udover at åbne for det kommende metal år med en klassiker.

Bjorn giver den 10/10.

Sådan dér! Kreator er endnu en gang tilbage for fuld udblæsning. Ægte og ufortyndet Kreator-thrash, som vi kender det fra deres seneste "Violent Revolution" og helt tilbage fra tiden med klassikere som "Extreme Aggression" (1989) og "Coma Of Souls" (1990). Her er tale om Thrash, som kun Mille og Co. kan levere den. Det ene fede track afløser det andet og jeg kunne skam fremhæve alle 12 tracks, hvis det skulle være, men ingen nævnt, ingen glemt! Produktionen, som Andy Sneap har stået for, er som et slag i ansigtet. Den smadrer ganske enkelt bare alt! Der er iøvrigt en gæste optræden af Michael Ammot, der spiller en solo i nummeret "Murder fantasies". Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg alle dage har været en stor Kreator fan og det er sgu fedt at høre at de stadig, med over tyve år på bagen, kan levere varen ægte og ufortyndet. "Enemy Of God" er allerede blevet en klassiker i min bog, og sikken måde at skyde det nye år i gang. Godt gået Mille!

DSW giver den 9/10.