Glam er ikke død hos KISS, der fejre det 20. studiealbum med en masse koklokke
KISS er tilbage med koklokke og partymetal til at starte festen. Hvis nogen skulle være i tvivl om hvem KISS er, så er de, det største der nogensinde er sprunget ud af glammetal-skabet. De ligner sig selv med deres sorte læderdragter, buffalosko og ansigtsmaling. Gene Simmons tunge har heller ikke forladt bandet endnu. Monster er KISS’ 20. studiealbum og det andet efter en næsten 10 år lang pause. Det trækker rødder tilbage til de helt store klassiske album som Destroyer og Love Gun.
Monster åbner op med singlen "Hell and Hallelujah", der minder mig om Lordi’s "Hard Rock Hallelujah". Det skyldes den måde, der lagt vægt på ordet Hallelujah og så deres kostumer, selvom KISS jo kom først. Det er spækket med let fordøjelige guitarriffs og et catchy omkvæd, og så er stemningen sat. Resten af pladen forløber i den stil. Hvor opskriften er partyhits med næsten forfærdeligt catchy’e omkvæds, med "Mercy" og "Outta This World" som de største syndere; med let fordøjelige guitarriffs og soloer, og soloer er der nok af, mindst en på hvert nummer.
KISS’ chokværdi er ikke så stor mere, og jeg tror ikke man skal være bange for at spille Monster for sine forældre, til trods for de meget klare seksuelle undertoner i flere numre. Det kræver ikke ligefrem en ph.d. i engelsk litteratur for at finde ud af hvor "Take Me Down Below" fører hen med lyrik som: "She took my finger, here’s a button to press" eller "We better move, ’cause i’m already wet", man skal være godt naiv for at tro at hans "submarine" virkelig er en ubåd. Det er komisk, men med det rigtige glimt i øjet, og hvad andet kan man forvente af bandet bag "Love Gun". Kiss er også ved at være gamle, de synger: "I’ve got streaks in my hair. People point and stare. I’m a freak." Der skal en smule mere til i dag for at blive kaldt en freak, en lidt farver i håret.
Der også et par steder hvor Monster falder helt igennem. "Eat Your Heart Out" åbner med et forfærdeligt a capella stykke. "All for the Love of Rock & Roll" er en klichefyldt ode til rock’n’roll som er set tusind gange før, og det hjælper ikke på det at nummeret har en countryfeeling over sig; til gengæld er der masser koklokke i.
KISS har fået et godt glamalbum op og stå, med ikke meget mere end hvad man kan forvente af dem. For hvis det fungerer er der ingen grund til at fixe det. Konsistens er godt, og der er liv i glamgenren endnu, selvom den aldrig har været velset her i undergrunden. Det er et album for fans og dem der mangler noget at sætte på til festen. Det er ikke udfordrende album at give sig i kast med. Men man kan aldrig få for meget koklokke!
Hell or Hallelujah er første single fra de gamle glamrockere.
