Kill The Romance følger en simpel opskrift der er hørt uendelig mange gange før: Hårdt vers og melodiske omkvæd, der dog aldrig når at blive alt for poppede og wimpede til stadig at rykke godt og grundigt igennem, selvom det af og til ligger lige på grænsen. Det overrasker heller ikke mindre at bandet ikke kommer USA, med derimod fra Finland. I pressematerialet beskrives musikken som moderne melodisk deathmetal, hvilket jeg ikke kan være mere uenig i. Der er derimod tale om ganske almindeligt metalcore, med diverse thrash elementer både her og der, blandet med disse meget omdiskuterede melodiske omkvæd, der jo ofte kendetegner denne genre. Det hele er ganske godt pakket ind i fede riffs og fede harmonier, der gør "Take Another Life" til et ganske interessant, varieret og fedt album, man bare skal give nogle rotationer i anlægget. En ny klassiker? Tjah, det må tiden jo vise.