Svenske Blinded Colony som på mange områder favner bredt og vidt inden for den melodiske metal, har med skiven "Divine" skabt en dejlig iørefaldende dødsmetal skive. Stilen på "Divine" er i og for sig ikke revolutionerende og man sporer gang på gang for vildt inspiration fra bands som Soilwork og In Flames i de enkelte numre. Derudover spores der inspiration fra prog power metal genren, hvilket især kommer til udtryk gennem de overfede vokal arrangementer i selve omkvædene. De enkelte vers kommer derimod til rette gennem en killer thrashed råbevokal, som på mange områder er forskellig fra den typiske In Flames/Soilwork dødsskrig. Niclas Svenssons vokal er mere hardcore thrashet, hvilket gør at Blinded Colony lyder anderledes. Selve spillestilen er som sagt ikke revolutionerende, men jeg vil nu alligevel tage hatten af for Blinded Colony ikraft af deres sublime musikalske benarbejde. Produktionen er fjong og eneste minus ved "Divine" er måske det lidt for uoriginale koncept. Det er sgu' som om at vi har hørt det her før. Alligevel vil jeg her på falderebet nævne at såfremt at man er kørt lidt fast i den typiske svensker dødsmetal og savner lidt modificering i denne genre, så må jeg på det varmeste anbefale et band som Blinded Colony, på trods af den manglende originalitetet.