Isengard er et soloprojekt, som Darkthrones trommeslager Fenriz skabte tilbage i 1989. Fenriz følte ikke at alle hans idéer kunne blive realiseret med Darkthrone, så han kreerede Isengard, hvor han selv spillede alle instrumenter, samt vokal. Isengard har sine rødder i norsk black/viking metal, og det afviger bestemt ikke meget fra genren. Vinterskugge er en samling af numre fra tre demoer: Vandreren fra ’93, Spectres over Gorgoroth fra ’89 og Horizons fra ’91. Selve Vinterskugge blev udgivet i 1994, og siden året efter, hvor Høstmørke blev udgivet, har vi intet hørt fra Fenriz og Isengard.

Vandreren-delen, som er de første syv numre, er virkelig i orden. Fenriz’ vokal, når han synger rent, er sindssygt fed, og så er det på norsk – det er fandeme i orden. Fenriz bruger meget fra asatroen i sine tekster, som fx i "Naglfar" – skibet, der er lavet udelukkende af finger- og tånegle fra de døde, der endte hos Hel i underverdenen. Asatroen spiller en stor rolle i lyrikken, og man føler – i hvert fald i den første tredjedel af Vinterskugge at man virkelig vandrer rundt ved de dybe vande og mørke skove i Norge, hvor der lusker krumryggede, corpsepaintede fyre rundt og leder efter stavkirker, som de kan brænde ned.

I Spectres over Gorgoroth-delen growler Fenriz, og det lyder ikke nær så godt som hans rene vokal, men fred være med det, for helheden er fed nok. Noget af det jeg synes bedst om ved Fenriz’ vokal er, at han i det ene nummer kan lyde som en gammel, halvalkoholiseret norsk operasanger, mens han i det næste lyder som en ond, ja, black metal-musiker, og igen i næste nummer synger han noget, der lyder som et ondt cover af en middelmådig popsang. Hans store variation er virkelig en bonus.

Fenriz klarer den instrumentale del udmærket, ingen tvivl om det. Men selve produktionen er jeg bestemt ikke begejstret for, især ikke i Vandreren-delen. Den er virkelig tør på en måde, og passer slet ikke til hans melodiske vokal. Musikken ændrer sig dog til det bedre i løbet af resten af albummet, heldigvis for det.

Jeg er virkelig vild med den store variation, der kendetegner Vinterskugge, og jeg har stor respekt for Fenriz. Selvom Vinterskugge indeholder et par mere eller mindre hvad-skete-der-dér?-agtige numre, så er standarden virkelig høj. Fenriz er uden tvivl en genial musiker, der har evner udover at være trommeslager for Darkthrone. Vinterskugge er netop spændende, fordi sangene kommer fra en periode over fire år, og man på den måde kan høre Isengards udvikling gennem tiden. Jeg vil klart anbefale dette album, især hvis du endnu ikke har hørt noget fra Isengard.

Trackliste 1. Vinterskugge 2. Gjennom Skogen Til Blaafjellene 3. Ut I Vannets Dyp Hvor Morket Hviler 4. Dommedagssalme 5. In the Halls and Chambers of Stardust the Crystallic Heavens Open 6. Fanden Lokker Til Stupet (Nytrad) 7. Naglfar 8. Thy Gruesome Death 9. Deathcult 10. Rise from Below 11. Dark Lord of Gorgoth 12. Trollwandering (Outro) 13. The Fog (Early 1991) 14. Strom of Evil 15. Bergtrollets Gravferd 16. Our Lord Will Come