Impious - Born To Suffer

Born To Suffer

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Spilletid:53:45
Antal numre:13

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Man har åbentbart travlt med at få presset enhver krone ud af ens gamle bagkatalog hos Karmageddon. Denne gang er det pladeaktuelle Impious der står for skud. Skiven består af bandets demo/promo fra 2001, hvormed man fik en deal med selskabet der dengang hed Hammerheart. De fire numre herpå findes nemlig også på bandets "The Killer" CD fra 2002. Derpå er der tre numre fra bandets '96 demo, "Born To Suffer", som ligeledes kan findes på debuten. Lyden på dette demo er dog temmelig mager og jeg har svært ved at se hvem der vil give penge ud for at høre bandets demoer når man i stedet kan have det hele i god lyd på de gængse studie plader. Det hele rundes af med seks covernumre, hvorfra de fleste kendes fra adskillige tribute albums og bandets mini CD'er. Der spilles alt fra Mötley Crüe (Live Wire) og Running Wild (Soldiers Of Hell) til de thrashede Metallica (One og Trapped Under Ice), Sepultura (Inner Self) og Possesed's "Fallen Angel" som jo blev udgivet på tributepladen fra i år. Desværre er disse covers hverken særligt fede og at komme blastbeats under den akustiske del i Metallica's "One" er noget af det dummeste jeg har hørt. Jeg ville holde mig til deres studieplader, da man der får mere valuta for pengene.