Normalt kan jeg godt lide eklektisk metal, og, når det ligefrem bliver avant-garde, så er jeg en glad mand. Således holder jeg meget af for eksempel Celtic Frosts To Mega Therion og Into the Pandemonium samt Unexpects In a Flesh Aquarium, Thy Catafalques Rengeteg og Chrysts PhantasmaChronica. Jep, den slags kan jeg godt lide.
Men finske For The Imperiums debut-album For the Imperium har lært mig, at der også findes eklektisk og avant-garde metal af en meget tvivlsom karakter - i hvert fald i mine ører. Hovedstilen er teknisk metalcore. Det er der i sig selv ikke noget galt i, og musikerne er bestemt dygtige. Specielt guitarspillet er teknisk avanceret og meget imponerende, og dette gælder både soloer og rytmespil. Trommeslageren er fænomonal, og sangeren er heller ikke uden talent.
Hvad er det så, der går galt? Ja, der er simpelthen tale om en værre pærevælling af stilarter og genre-elementer. Faktisk starter albummet lovende med "Ignition", der egentligt virker relativt afbalanceret, og "Creator" følger også trop noget af vejen, men hen mod slutningen begynder kæden at hoppe af, da det allerede ret poppede omkvæd bobbes op med et nah-nah-nah-kor. Ved det tredje nummer, "California Girl (Born N' Raised)", som er lidt af en Marilyn Manson-inspireret industrial affære, falder det helt fra hinanden. Resten af pladen er et virvar af stilarter, der strækker sig lige fra plastikpop henover klaverballader og hard rock til black metal, der som sagt er pakket ind i teknisk metalcore. Nogle gange kan dette da sagtens virke, og et band som Maximum The Hormone, der også blander pop, hardcore, groove metal, hard rock og alskens andre genrer sammen, gør det med stor success og får det hele til at virke balanceret. Denne balance mangler på For the Imperium, og deres eklektiske tilgang virker forceret og mangler skyggen af sammenhæng og overbevisende dynamik.
Desuden slår sanger Hakim Hietikko mig, selvom han bestemt kan synge, som værende hysterisk og overspillet i sit valg af sangstile. Ja, vokalen er ganske simpelt for irriterende og skabet til mit øre. Desuden er jeg overhovedet ikke glad for de teen-poppede melodier, der bruges i omkvædet - de er næsten lige så slemme som hos Dead By April. De, der rent faktisk virker, lyder meget som var de lånt fra Coheed & Cambria og Killswitch Engage (og både Coheed og Killswitch gør det meget mere overbevisende). Lyrikken slår mig også som værende utroligt barnlig; det er i hvert fald tekster, jeg ikke kan forholde mig til (jeg er nok blevet for gammel til den slags pjat).
For the Imperium vil jeg ikke anbefale, med mindre man er på udkig efter et mere avant-garde og varieret alternativ til pop-metalcore bands som Dead By April og Sonic Syndicate. Er man på udkig efter avant-garde metal generelt, så er der dog en hel stribe andre bands, man ville få mere ud af at undersøge.
Tracklist: 1. Ignition 2. Creator 3. California Girl (Born N’ Raised) 4. Hero 5. Until The End 6. Diedead 7. Working Class Heroine 8. Pike River 9. Österbotten 10. Elisa 11. Seek For Help 12. He's A Whore (Cheap Trick cover) (bonus track)
