Et flot bygget bål, som det ikke lykkedes at få ild i
Ignis Fatuu er et tysk band, der spiller folk rock. De har været aktive siden 2004, og har siden da udgivet tre albums. Det nyeste Unendlich viele Wege tyder på en dødkedelig karriere.
Vi starter ud på "Glaube", som har en rigtig fin intro med violin. Vi fortsætter på at solidt beat og et "Hey! Hey!", mens violinen stadig spiller. Så starter verset, med et tamt riff og den mest almindelige stemme jeg længe har hørt. Der er også en smule kvindelig vokal, der gør et fint job. Efter tre et halvt minut er sangen slut, og man er hurtigt videre. Andet nummer er lidt gladere og har noget mere energi. Versene er korte, og omkvædene er der en del af. Man kan høre lidt fløjte og violin i løbet af sangen. Omkvædet er ikke særlig kreativt, og det er også tilfældet for riffet. Selvom sangen er let og med fin energi formår den ikke at bibeholde ens interesse. Tredje nummer er stille, og her passer vokalen bedre. Guitaren er akustisk, og Fløjten er mere fremme i nummeret, og det virker rigtig fint. Det er dog ret tørt, og man ender hurtigt med at tænke på noget andet. Ingen af numrene på albummet varer ovre fire minutter, hvilket gør det til en kort fornøjelse. Desuden er sangene simple og lidt for ligetil, hvilket gør numrene uniteressante fra tid til anden. Musisk er der ikke meget at sætte en finger på. Det hele virker ganske professionelt, og trommer, guitar og folk-instrumenter gør et ganske fint arbejde. Vokalen er derimod lidt for almindelig. Det lyder som enhver du kunne støde på, udover den smule sangkunnen man kan fornemme. Den kvindelige vokal er dog ganske god. Den er oftest stille, hvilket er ærgeligt. Men når den er der, giver den en dybde til musikken, og specielt til den mandige vokal.
Unendlich viele Wege er et velspillet album, det er ikke til at tage fejl af. Det er rimelig varieret, med en god del skavanker. Det er derfor også pokkers svært at forklare hvorfor albummet siger mig absolut ingenting. For mig er det kedeligt, simpelt og uinteressant. Da jeg anmeldte albummet kunne jeg ikke holde koncentrationen mere end tre numre af gangen. Det virker ikke som om at bandmedlemmerne har lagt deres sjæl i musikken. Det virker mere som en "Oh shit vi skal sgu da også lave et album". Det er også årsagen til den lave karakter.
Der er sikkert nogle af jer læsere derude der ville kunne lide Unendlich viele Wege, men på stedet vil jeg kun anbefale albummet som alternativ til en sovepille.
Hyazinthen er et af albummets mere livlige numre
