Mine forventninger til tyske Nachtgeschreis andet album var ikke særligt høje, især ikke givet min kollega Causa Suis mening om deres debut, "Hoffnungsschimmer". Men faktisk er jeg positivt overrasket over "Am Rande der Welt". Selve musikken er generelt tight, professionelt spillet melodisk metal/heavyrock, der vækker associationer til ældre Rush på f.eks. det instrumentale åbningsnummer "Fiur" og til nyere Rush-skiver såsom "Counterparts" og "Test for Echo" på numre som "Fernweh" og "Lauf!" Der er lidt harmonisk tomgang enkelte steder, men generelt slet ikke så slemt, som man kunne have forventet af et selverklæret "middelaldermetal"-band. Såvidt det positive.

Bandets selvproklamerede forbindelse til middelaldermelodier og andre typer folkemusik er efter min mening en overdrivelse. Den unisone lyd af lire, harmonika, sækkepibe og fløjte (i ny og næ) bliver primært brugt til at understøtte (eller erstatte) riffs i leadguitaren. Med undtagelse af nogle enkelte keltiske klicheer hist og her (f.eks. på "Muspili") er folkemusikinstrumenterne således blot en udsmykning i produktionen, ikke en del af musikkens struktur. Og da instrumenterne bliver anvendt på næsten samme måde i alle numrene, bliver det efterhånden lidt enerverende at høre på. Det svageste punkt ved Nachtgeschrei er imidlertid vokalen. Pyt med at teksterne er tyske, det er egentlig ganske charmerende, men forsanger Hotti synger meget af tiden en anelse falsk og visesangeragtigt på den ufede måde.

Der er gode musikere med i Nachtgeschrei, men jeg synes jf. ovenstående, at de ville have gavn af at forbedre forsangerens præstationer (evt. ved at udskifte ham helt) og af at overveje, i hvor høj grad de egentlig har brug for alle de folkemusikinstrumenter, hvis de alligevel bare er "til pynt".