Nachtgeschrei spiller tysk folk rolk med metallyden trukket helt i bund. Musikken er melodisk i sin pæne enkelthed - der er virkelig nogle gode refrains - og er centreret omkring en lystig violin og noget harmonisk rytmespil - der på mange måder får mine tanker hen på et lystigt symposion i Asgård. Skulle jeg forsøge , at sammenligne Nachtgescrei med noget band - hvilket måske er helt i skoven så vil jeg sige en syntese mellem ældre Amorphis, Lars Lilholt og Herbert Grönemeyer.
Sang er ret så monotont - bandet har endvidere valgt at synge på rent tysk gennem hele pladen, hvilket er anstrengende i længden.
Alt i alt kan man sige, at Nachtgeschrei musikalsk har sine momenter - men generelt bliver det forudsigeligt og småkedeligt. At man endvidere har valgt en tysk stemmeføring a'la Herbert Grönemeyer - dog ikke så passionsfuld - gennem hele pladen, gøt det ikke bedre for bandet og min bedømmelse.