Et band på vej frem
Er du til melodisk dødsmetal, er der godt nyt: Det fremadstormende finske band Horizon Ignited er nemlig klar med sit andet studiealbum, som har fået titlen Towards the Dying Lands. Og selvom bandet kun har eksisteret i fem år, har det allerede opnået stor succes – flere af deres sange har hundredtusindvis af afspilninger på diverse tjenester, og for nylig skrev bandet kontrakt med indflydelsesrige Nuclear Blast Records. Towards the Dying Lands er bandets debut på netop dette pladeselskab, så lad os da endelig høre, hvad den byder på.
Klassisk melodød på godt og ondt
Det kan egentlig siges meget simpelt: Towards the Dying Lands byder på klassisk melodisk dødsmetal, som vi har hørt den utallige gange før i løbet af de seneste 30 år. Bandet afviger med andre ord ikke meget fra den velkendte formel, og er du til bands som In Flames og måske også Amorphis – især deres lidt ældre materiale – vil Horizon Ignited bestemt ikke virke fremmed.
Og det starter da også meget godt: ”Beyond Your Reach” lægger ud med groovy guitarriffs, middeltempo og et virkelig fængende omkvæd. Frontmand Okko Solanterä mestrer både den rene og den beskidte vokal, og som lytter er det særdeles svært at holde kroppen i ro. ”Servant” følger trop med pladens nok stærkeste omkvæd, ”Towards the Dying Lands” viser en lidt blødere side af bandet, og ”Reveries” har måske lige lovlig meget patos, men er både storslået, melodisk og fængende.
Desværre er det svært at holde begejstringen gennem alle ti numre. Skæringer som ”End of the Line”, ”Death Has Left Her Side” og ”Fall Apart” er simpelthen for generiske; de mangler noget, der kan skabe lidt wowfaktor. Og her har vi nok i virkeligheden pladens største problem: Samtlige numre er velspillede og vellydende, men jo flere gange man hører dem, jo mere formulariske opdager man, at de er. Jeg forlanger på ingen måde, at Horizon Ignited skal opfinde den dybe tallerken – men en smule eksperimenteren eller musikalsk nysgerrighed havde klædt pladen gevaldigt.
Ikke helt blæst bagover
Med Towards the Dying Lands leverer Horizon Ignited således en habil omgang melodød med flere højdepunkter – jeg har stadig omkvædet fra ”Servant” til at sidde fast i hjernen – men også med plads til forbedring. Formår bandet at udfordre sig selv og genren lidt mere på fremtidige udgivelser, kan det godt gå hen at blive rigtig spændende, men lige nu befinder pladen sig bare en tand over det gennemsnitlige. Men hey, om ikke andet er den glimrende opvarmning til The Halo Effect og Soilwork, der begge smider en ny plade i midten af august!
