Af et epic Powermetal band at være, har disse italianos nu en meget rå og pounding lyd. Fede medrivende riffs som man typisk forbinder med Power/Speed metal og til tider sniger der sig sgu osse et enkelt riff a'la svenska ind, krydret med lidt Priest uptempo parts, og dette gør bare det hele en anelse mere spændende. Jeg skal også lige nævne den fede bass drum sound. Det er helt klart en af årsagerne til, at de har kunnet få denne lidt rå lyd med i baggagen. Sammenlignet med de foregående udgivelser, er denne plade helt klart at fremhæve. Hvis man forventer endnu et Gamma Ray plagiat, så kan man godt tro om. Vi nærmer os mere et mix af Helloween's nye rå lyd og Manowars true metal tekster, Kai Hansens solo virvar og så lige det lille stænk af svenska ljud. Så er det bare synd at man skal spises af med en gang 5. klasses engelsk på vokal! Stemmen er der ikke noget i vejen med, men det stikker bare lidt i mine sarte ører, når manden prøver at lyde som en ami med en meget stor kartoffel begravet godt nede i svælget. Det kan godt være at andre ikke vil sige det samme som mig, men sådan skal det nu engang være. Det er ikke sagt at dette ødelægger hele albummet, men havde man nu givet manden et AMU kursus i engelsk, så kunne den sikkert have fået et hak op i skalaen.