En god historie opbygget på en måde set alt for mange gange før Heimdall blev dannet i 1994, og udgav deres første materiale i 1998. De spiller power-metal, og er fra Italien. Deres debut-album fik rimelig success, og nu, næsten 20 år efter de blev dannet, kommer deres femte album. Det hedder Aeneid, og jeg forstår godt hvorfor de ikke er slået igennem. Albummet starter ud med "Prologue", som ikke er en særlig kreativ titel. Dog giver musikken anledning til spænding, for i starten hører man hammerslag, mens violiner og klaver langsomt bygger sig op. Samtidig er der en stemme der taler, og introducerer lytteren til universet som albummet foregår i. Derefter går den meget hurtigt over i "Forced By Fate", hvor spændingen fra før kulminerer i introen, og når vokalisten går i gang begynder noget meget kliche-agtigt power metal. Det betyder til gengæld ikke at det ikke er velspillet, for det er det. Det høres bedst på guitarsoloen, som rent faktisk formår at være lidt anderledes end hvad man ellers hører. Det episke orkester i baggrunden hører man dog ikke så meget til, men det kommer helt frem en gang imellem. På næste nummer, "Save You", stiger energien og intensiteten en smule, og orkestret bliver tydeligere. Det er et mere kliché-agtigt power-metal nummer end tidligere, men det sænker dog ikke kvaliteten. Man kan også fornemme lidt klaver i omkvædet. Det ligger i kontrast til nummeret efter, som hedder "Waiting For The Dawn", som har mindre energi, og et noget bedre riff. "Ballad Of The Queen" er den mest stille i rækken, med akustisk guitar og meget tydeligt orkester. Bagefter kommer der et instrumentalt nummer. Det hedder "Funeral Song", og den lever op til navnet. Der er nogle flere instrumenter på, blandt andet drejelire, og noget der lyder som en kirkeklokke i baggrunden. Der kan også høres et bål, hvilket giver et godt billede af hvordan bandet forestiller sig det foregår. "Funeral Song" er stærkt forfulgt af "Underworld", som starter meget direkte, med keyboardet, der nærmest går amok, og guitaren der følger godt med. Det stykke virker super godt. Det er energifyldt, og er på ingen måde et kliché-agtigt nummer. Farten sættes dog ned på omkvædet, som det også foregår på "Save You". Resten af albummet er meget end opbygget, med cirka et halvt minut intro, langsommere omkvæd end verset og samme tempo på sangene. Det gør at lytteren hurtigt bliver træt af musikken, og måske ikke gider høre resten. Det er møgærgerligt, da sidste nummer "The Last Act" er det mest unikke og varierede nummer på albummet. Det er også i den mere stille afdeling, og med tydeligt klaver. Nummeret er meget æstetisk, med en lille intensitet at spore en gang imellem. Det er dog også nærmest et krav, da sangens lyrik indeholder kamp. Heimdall ved tydeligvis hvad de laver. Aeneid er et vellavet album, med alt hvad der hører til, og alt hvad der mangler. Albummet går dog hen og bliver meget kliché-agtigt til tider, og farten sætter de til tider også for meget ned. Der er plads til en del forbedringer, men der skal ikke meget til fra deres side for at score en højere karakter, og 7/10 er nu også godt. Trackliste 1. Prologue 2. Forced By Fate 3. Save You 4. Waiting For The Dawn 5. Ballad Of The Queen 6. Funeral Song (Instrumental) 7. Underworld 8. Gates Of War 9. Hero 10. Night On The World 11. All Of Us 12. Away 13. The Last Act Forced By Fate viser resten af albummet rimelig godt.