Grave Digger spiller koncert på Næstved Metalfest 2025.
Grave Digger - Liberty Or Death

Liberty Or Death

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:61:45
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det her er satme da godt nok oldschool metal, af den slags jeg både synes er fedt, men egentlig også til tider finder pænt plat. Masser af power, kliché og tysk accent - så er stilen ligesom lagt. Siden debuten fra 1984, “Heavy Metal Breakdown", har tyske Grave Digger ikke helt ligget på den lade side med at udgive plader, og dette er vist den trettende i rækken af fuldlængder. Dertil kommer så også et par DVD'er, noget EP værk og lidt andet live lir. At dømme udfra stilen herpå, tvivler jeg egentlig på at der har været nogen større musikalsk udvikling at spore, da "Liberty Or Death" ligeså godt kunne have været udgivet engang i firserne. Det skal man nu ikke nødvendigvis tage som negativ kritik, men sikkert mere som en konstatering. “Liberty Or Death" er så dog bare mit første egentlige lyt på Grave Digger, så jeg kan ikke kommentere på deres tidligere udgivelser. Men uanset hvordan jeg vender og drejer det, ja, så synes jeg faktisk at Grave Digger får inkorporeret nogle ret så seje riffs og melodier i deres uforfalskede prøjser metal, selvom nytænkning her er en by i Rusland. Chris Boltendahls rustne vokal kan muligvis dele vandene hos folk, men jeg synes han passer perfekt ind i stilen her – og med førnævnte tyske accent, er charmen da skruet helt i vejret. Et nummer som "Forecourt to Hell" bliver herpå nemt til "Fuck Her to Hell", for slet ikke tale om den rædderlige semi-ballade "Massada", der virkelig sætter triumf på, med om muligt den mest uhyrlige tyske accent jeg til dato endnu har hørt. Men når man så er færdig med at storgrine over pladens kiksede numre, kan man med fordel sætte headbanger knusere på som bl.a "The Terrible One"… men hov, selv her fandt jeg en vis morskab. Men jeg griner dog af et godt hjerte, og kan faktisk godt se hvis folk ser det fede i Grave Digger. Måske jeg skulle udforske dette band lidt mere koncentreret, så et par lyttetips til mig skal være velkomment. Uanset hvad, så har jeg stor respekt for folk som efter så mange år på scenen, stadig formår at bevare deres åbenlyse dedikation til deres musik. Nuvel, så laves god musik selvfølgelig ikke kun på dedikation, men det hjælper da til at sætte tingene i et lidt lysere perspektiv. Jeg behøver vel næppe nævne at Grave Digger spiller på Wacken i år!?

Kommentarer (3)

Lord Of The Pit

Indlæg: 3

Et par lyttetips siger du? Så

Et par lyttetips siger du? Så skal det helt klart være Tunes of Wacken , The Last Supper eller Tunes of War. Jeg vil give dig ret i at de er lidt platte, men det vender man sig til og der efter .... så er Grave Digger bare for fede!!!
Liberty or Death er ikke et af deres bedste, blev faktisk meget skuffet over det efter The Last Supper som var ultra fed.

hellcock

Indlæg: 189

Tunes of war, The Grave

Tunes of war, The Grave Digger + The last supper er bestemt værd at høre!

Liberty or death er såmen også en ganske glimrende skive!

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Tunes of War og Knights Of

Tunes of War og Knights Of The Cross er deres bedste, hvis du spørger mig.