Gory Blister beviser på deres andet udspil med det fine navn "Skymorphosis", at bandet Death ikke har levet forgæves. Bandet, der består af fire italienske gutter, leverer solid død/thrash.
Sangene er velkomponerede og når man lytter dem igennem, er der ingen tvivl om, at hver sang er gennemarbejdet til den mindste detalje. Produktionen er god, men lyden på guitaren kunne godt have været lidt heftigere. Dog passer den lidt beskidte guitarlyd og de fede hurtige soli som Raff fyrer af, godt til den thrashede stemning. Sangeren Adry varierer sin stemme godt, men det meste af tiden skråler han meget ala Chuck (R.I.P.) fra Death, og dette klarer han utroligt godt.
Konklusionnen må være, at man meget af tiden kan høre, at bandet Death har gjort rigtig stor indflydelse på Gory Blister (track 14 er bonus "1000 Eyes"), men kun den dybeste respekt herfra, at de "genopliver" den fede stemning.