To ting imponerede mig ved hollandske Fleash Made Sin; den fart de lægger for dagen og at de har den største brumbasse af en bassist siden Crowbar. Men tilbage til musikken. Der ingen tvivl hvem der har stået model for dette inferno; tyske legender som Kreator og Destruction alt tilsat et lille pift Slayer anno '84-'86. Især Kreator har vist haft en stor indflydelse på de fire tulipan Thrashere, man kan tydeligt høre stilen fra plader som "Extreme Aggression" og "Pleasure To Kill". Men heldigvis har man ligesom i de gamle dage holdt en fin linie mellem speed og tunge passager der er med til at friske op i det ellers så fartdominerede musiklandskab, især en sang som "Dawn Of The Stillborn" er noget så old school som bare fanden. Desuden har man valgt en dejlig rå men alligevel meget klar produktion, der er en fryd at høre i disse masseproducerende tider. En del folk ville måske kalde dette alt for gammeldags og retro, men i stedet synes jeg, at man har taget en del gode ting fra firserne og bragt dem ind i det 21. århundrede, men man vinder ingen originalitets konkurrence med denne plade.
Læs også
Hvis du synes om Flesh Made Sin, kan du måske også lide Rumpelstiltskin Grinder. Læs også vores anmeldelse af Rumpelstiltskin Grinder - Ghostmaker: