70% folkemusik, 30% metal

Savner du mere folk i folk-metal? Så er Fejd lige noget for dig. De er svenske, de er en blanding af en folkemusik-duo og et metalband, og så bruger de et ocean af instrumenter. De blev dannet i 2001, og har siden da udgivet en masse demoer og Eper, og to albums. Med dette har de vundet respekt på deres unikke lyd. Nu er det tredje album, Nagelfar her så, og de gentager successen.

Introen til første nummer består mest af alt af vokal, og lidt stemning i baggrunden. Mere er der sådan set ikke i det. Selve sangen begynder med akustisk guitar, og den Bemærkelsesværdige vokal kommer lige bagefter. Versene er meget simple, og her bruges stortrommen mest, modsat omkvædene hvor trommerne har meget mere at skulle have sagt. Der er mere folk end metal på dette nummer, men Fejd slipper godt fra det alligevel. Andet nummer er meget i samme stil. Folk-intro, og nogle metaltrommer præger igen nummeret. Der er dog mere tryk på trommerne i verset, men med mindre tryk på i omkvædet og mere tryk på vokalen. Her hører man også de første dele af keyboards. Nummeret er mere metallisk, men mest på grund af trommerne. Tredje nummer er en intro til nummeret efter, og er derfor en intrumental. Her bruges violinen mest af alt. Fjerde nummer er mere atmosfærisk i sin intro. Selve sangen er næsten lige så atmosfærisk, og virker som et slap-af nummer. Albummet varierer meget, lige fra energiske numre som "Den Skimrande" til "Vidarnas Famn", og de forskellige intrumenter der bruges bidrager væsentlig til denne diversitet. Trommerne er dog det eneste metalliske på albummet, men de gør et arbejde der næsten dæmmer op for den manglende elguitar. Den akustiske guitar bruges dog flittigt, sammen med violin og fløjte, hvilket betyder mest for albummet. Uden disse ville det ikke være et helstøbt album, og det er også en del af Fejds lys. Vokalen er også bemærkelsesværdig. Den har en helt speciel klang, som nærmest er shamanistisk, og passer perfekt til musikken. Den bedste beskrivelse ville være, at det er en mandig udgave af Nannas (fra Huldre) vokal. Albummet slutter af med "Vindarnas Famn", som starter meget stille og atmosfærisk, med akustisk guitar og violin. Sangen har en trist klang, og er den hvor vokalen passer værst ind (den er dog stadig god). Der kommer lidt mere kraft på senere, og det gør sangen mere episk. Det fader dog lidt igen. Jeg synes det er en passende afrunding på albummet, da man får lidt af det hele, og alutningen er lidt langtrukken, hvilket i dette tilfælde eliminerer "var det det?"-følelsen.

Det er første gang jeg har hørt et album, hvir jeg har tænkt at der var for meget folk og for lidt metal til tider. På trods af dette, og manglen på elguitar, så slipper de rigtig godt fra det. De bruger mange forskellige intrumenter, hvilket skaber en fantastisk variation, samtidig med at trommerne tilføjer metal-lyden, og det fungerer rigtig godt for dem. Umilbart ville jeg anbefale Nagelfar til dem som er tålmodige hvad angår musik, og ikke går efter det ekstreme.

Trackliste

1. Ulvsgald 2. Sigurd Ring 3. Dis 4. Nagelfar 5. Den Skimrande 6. Jordens Smycke 7. Fjarrskadaren 8. Haxfard 9. Vindarnas Famn

Den Skimrande er albummets mest energiske nummer.