Mænd overbord
Besætningen på skuden As I Lay Dying (AILD) har efterhånden skiftet medlemmerne hyppigere ud end antal sild per tønde, og i dag står Tim Lambesis alene ved roret, efter at både Nick Pierce, Ken Susi og Ryan Neff for nylig valgte at springe overbord. Grunden? Eftersigende blev medlemmernes moralkompas presset til bristepunktet – en udvikling, der næppe kommer som nogen større overraskelse givet Lambesis’ tidligere kontroversielle udtalelser og handlinger. På trods af bandets synkende status, sætter vi dog som altid musikken i fokus på heavymetal.dk, og derfor fik Through Storms Ahead selvfølgelig også muligheden for at bevise sit værd, selvom det meste af besætningen forliste i stormens vilde vejr.
Den enes død, den andens brød
Med tanke på den mildest talt stormfulde tilblivelse af Through Storms Ahead og mine egne personlige lave forventninger må jeg erkende, at AILD faktisk har overrasket med et meget sammentømret album, selvom det navigerer på velkendte farvande. Kort sagt, så er det klassisk amerikansk metalcore med kreative breakdowns og medrivende riff-kombinationer og er stort set uden ballast i form af filler-numre, hvilket er lidt sjældent i disse dage. Bandets harmoni er der ikke en finger at sætte på, og især Ken Susi leverer en imponerende indsats på guitarfronten, og er med til at gøre albummet blandt det bedste, AILD har leveret i mange år – også bedre end Shaped By Fire fra 2019. Det melodiøse er skruet op, og Ryan Neffs rene vokalindsats giver albummet en ny dimension, der virkelig løfter helheden.
Singlen "A Broken Reflection" går lige på og hårdt, og den sætter tempoet for pladen med et brag. Selvom man forventer en sværm af breakdowns fra start til slut, rammer det alligevel som en knytnæve, hvor effektivt bandet holder farten oppe gennem hele nummeret. Det vanvittige åbningsriff skærer direkte igennem, og inden man når at tænke sig om, har man smadret panden mod den nærmeste væg og ofret de sidste hjerneceller til moshpit-guderne. Produktionsmæssigt er vi ude i Napalm Records' signaturstil – knivskarpt og poleret til perfektion – også for meget. Man kan især høre det, når synthesizerne får frit spil, at det hele bliver lidt for meget dansegulv og for lidt old-school guitarlyd, hvilket er ærgerligt, men desværre oftest tilfældet med moderne metalcore.
Et andet højdepunkt er pladens næstsidste skæring, "The Cave We Fear To Enter", hvor trommespillet er lækkert og rammer hårdt. Omkvædet byder på klassiske metalcore-breakdowns, krydret med thrash og melodisk metal, hvilket sender tankerne mod 00'ernes amerikanske metalcore såsom Killswitch Engange og All That Remains. Til gengæld skuffer singlen "We Are the Dead" med Tom Barber fra Chelsea Grin som gæst, hvor leveringen falder markant i niveau.
Fremtidens farvande
Selv den bedste skude kræver en besætning, og med de mange afgange fra bandet står Tim Lambesis nu alene tilbage på dækket klar til at hyre. Forsætter AILD? Det er jeg sikker på, selvom jeg forventer, at der går en del år, før vi får et nyt album fra dem igen. Through Storms Ahead endte med at blive en meget passende titel for amerikanerne, men musikken derpå er heldigvis lige så god, som den plejer at være. Det bliver otte kranier herfra og ingen S.O.S
