Drømmende fusion
Mange vil utvivlsomt, og med rette, refere til bandet Cynics legendariske udspil "Focus" fra 1993, som en milepæl inden for progressiv og eksperimenterende metal. Hvad Cynic gjorde i sin tid var blandt andet at inkorporere tydelige fusionsjazz elementer i en heavy metal kontekst, hvilket fungerede som et slags blueprint for mange senere bands.
Et af disse bands, Exivious, kan siges til dels at trække på arven fra Cynic på trods af at have sin helt egen identitet i form af den vel nok mest komplette form for 'fusionsmetal' der er hørt hidtil. Bandet startede ud allerede i 1997, men udgav først i 2009 debuten "Exivious". En udelukkende instrumental plade, der i mange aspekter var en ren fusions plade, tilsat enkle mørkere og energiske passager, der så at sige udgjorde metal aspektet hvorved man i en vis udstrækning kunne legitimere begrebet "fusionsmetal" om bandets materiale.Ydemere kan medlemmerne af Exivious siges at være prominente herrer der blandt andet har slået deres folder i netop Cynic, men også bands såsom Dodecahedron og Pestilence.
Det er dog uden tvivl fusions elementerne i bandets måde at spille og komponere på der hidtil har været i højsædet og med denne anden udgivelse "Liminal" slækkes der på ingen måde på disse. Tværtimod. Med liminal har Exivious frembragt et fuldkomment fusions album, nærmest blottet for metalliske elementer. Dette kunne let virke afskrækkende, men er det faktisk langt fra. Som det næsten kunne sige sig selv er denne form musik rodfæstet i en ganske anden æstetik end mange former for metal, blandt andet i form af komposition og ikke mindst teknikalitet. Personerne bag Exivious er alle uddannede musikere og deres kompositionsmæssige og tekniske formåen er en fryd at lægge øre til.
Liminal giver dog heldigvis ikke efter for skamløs lir og det er tydeligt at kompositionen er i højsædet trods de mange finesser og detaljer som hvert medlem udviser fra tid til anden. Tilmed er materialet meget homogent, hvilket både fungerer som bandets force og svaghed. Igennem pladens 46 min. lange varighed kan det til tider virker som ét langt nummer, der giver en slags tranceinducerende og drømmende effekt. Desværre kommer materialet i denne forstand også til at mangle karakter, i og med at der ikke er noget enkelstående nummer der for alvor skinner igennem, måske bortset fra det afsluttende 'Immanent', der endvidere er det eneste på pladen der indeholder tilnærmelsesvis metalliske elementer.
Hvis man er fan af Cynic eller fusion generelt bør man endelig tjekke Liminal ud. Det er et ganske kompetent udspil fra et talentfuldt band, der alt i alt har formået at skabe en meget distinkt lyd, der om ikke andet virker meget modificerbar. En mere udpræget eksperimenteren fremover ville dog uden tvivl ophøje bandets kvaliteter betragteligt.
Her kan der lyttes til nummeret "Alphaform"
