"The Atomized Dream" er det fjerde album fra amerikanske Canvas Solaris. Bandet spiller en form for en hyperteknisk instrumental metal med stille akustiske mellemspil kombineret med elementer af mathcore, jazz og til tider melodisk dødsmetal, dog uden nogen form for sang. Bandet sammenlignes til tider med Cynic, Behold The Arctopus og Don Caballero. Oprindeligt spillede bandet en form for death metal/mathcore, men smed så deres forsanger ud i starten af dette årtusinde. Siden deres sidste udgivelse "Cortical Tectonics" har bandet gennemgået en radikal ændring i deres lineup. Fra at være tre bandmedlemmer, er bassisten stoppet og tre nye medlemmer er kommet med på vognen.

Da jeg satte denne skive på, blev jeg noget overrasket. Det første nummer "The Binaural Beat" er nok det tætteste på et rent "meditations nummer" jeg har oplevet i min tid som metal freak. Nummeret er super lækkert komponeret. Dejligt drømmende og lige et nummer man kan smide på anlægget når der virkelig skal slappes af. Jeg sad bare og råhyggede mig ved tanken om at resten af skiven ville være lige så god, for så ville der være topscore i denne anmeldelse. Men desværre så vokser træerne jo ikke ind i himlen, og allerede ved det andet nummer bliver man ramt af noget af en kontrast! "Reflections Carried to Mirror", som nummeret hedder, er lige modsat det første, fyldt med skiftende rytmer, tung guitar og usammenhængende. Det er meget stressende at lytte til. Ved tredje nummer skifter musikken igen stil og sådan bliver det ved indtil det 8. og sidste nummer er færdigt.

Canvas Solaris består af dygtige musikere, det beviser de igennem de 8 numre på denne skive, men om man kan li' den meget blandede oplevelse, man får kastet i hovedet er så en helt anden diskussion. Det er dog helt sikkert at man ikke bare smider "The Atomized Dream" i anlægget og forventer at blive fanget af musikken. Det kræver tid og fuld koncentration at lytte til denne form for musik, for ellers sidder man bare med en følelse af stress. Jeg syntes dog at skiven er værd at lytte igennem og som nævnt tidligere, så er især nummeret "The Binaural Beat" blevet et hit i min pladespiller. Men overordnet så mangler skiven lidt en rød tråd, der er lidt for mange passager der bare ikke passer ind og det er med til at ødelægge den ellers lækre musikalske oplevelse man får gennem "The Atomized Dream".