Det Nye Europa
Europe vil for altid være forbundet med megahittet "The Final Countdown” fra midtfirserne. Den svulstigt struttende hårspray evergreen er sidenhen blevet synonym med dårligt smag - og hvis man var i tvivl, så slog Sonofonreklamerne med “Polle fra Snave” det sidste søm i dén ligkiste.
Jeg har ikke fulgt bandet siden og var oprigtigt interesseret i hvordan svenskerne var kommet videre fra “Carrie”, "Rock The Night” og den sidste nedtælling. Bandet gik i opløsning, men blev genforenet igen i 2003 og er nu ude med deres tiende album – med stort set samme besætning, som da det hele begyndte i en forstad til Stockholm. Seneste album fik pæne anmeldelser, og svenskerne skulle efter signende have gået back to basics og i retro mode.
Er det Europe?
Titelnummeret lyder fuldstændig anderledes i forhold til hvad mine fordomme havde stillet mig i udsigt. 70´er analog lyd med hammondorgel og tydelige Deep Purple og Led Zeppelin referencer. Jeg ville aldrig havde gættet på Europe, men så alligevel! Det er tydeligvis Joey Tempest på vokal og guitarist John Norum er stadig forrygende.
Glem alt om “The Final Countdown”
Udgangspunktet er bluesbaseret guitar hardrock og stort set alle numre holder. Teksterne er ikke videre interessante men dette har aldrig været bandets varemærke, så hvorfor skulle det være anderledes i dag? Derimod er sangskrivningen i særklasse, og albummet er forfriskende varieret.
Titelnummeret sidder fast i langtidshukommelsen, og “Praise You” har en fantastisk solo med feeling. "Rainbow Bridge” arbejder med et mellemøstligt riff, men bedst af alle er “Nothin’ To Ya”.
Albummet er suverænt produceret, med gennemført dygtige musikere og spækket med catchy melodier, og det bliver bedre og bedre for hver gennemlytning.
Smid fordomme overbord, glem alt om forudfattede meninger, og glem specielt alt om “The Final Countdown”. Europe har udsendt et album som holder fra start til slut, og som matcher medlemmernes alder.
Men når dét er sagt. Der er ikke tale om en genistreg, et mesterværk eller epokegørende nyt. Så vi ender på et 8 tal. Men det er også en voldsom karakter for et band, som jeg forinden havde afskrevet og dømt helt ude.
