Epysode - Fantasmagoria

Fantasmagoria

· Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk metal, Prog metal
Antal numre:14

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Lækkert album fra Samuel Arkan's symfoniske, progressive projekt, Epysode. Tjek det ud!

Epysode blev dannet i 2011 af belgiske Samuel Arkan (Virus IV) og er et velkomponeret og finpudset, symfonisk og melodisk progressivt metal projekt, også kaldet metal opera koncept – I stil med bl.a. Star One og Ayreon. Epysode består af 10 medlemmer, hvoraf hele 5 er sangere/sangerinder. Desuden er der en interessant gæsteliste, der rummer både kendte og mindre kendte musikere/sangere. Epysode har i alt udgivet to albums. Obsessions i 2011 og Fantasmagoria i 2013.

Gennemgang

Fantasmagoria udkom oktober 2013 via EFM Records, og er produceret af Samuel Arkan, med danske Jacob Hansen på mix og mastering. Albummet består af hele 14 numre, der strækker sig over i alt 60 minutter. Albummet er intet mindre end et mesterværk – Der er styr på det fra ende til anden, og med gæstemusikere som Matt Marinelli (Borealis), Henning Basse (Mayan), Ida Haukland (Triosphere), Tom Englund (Evergrey), Mike LePond (Symphony X) og Simone Mularoni (DGM), er der dømt høj standard. Lyden er finpudset og poleret, og der er en super balance mellem de symfoniske toner og de øvrige instrumenter, som bas, trommer og guitar. Især bassen giver en rigtig behagelig og velklingende fylde. Albummet rummer faktisk 14 velkomponerede og melankolske numre, som f.eks. "Garden Of Exile", der har et lækkert piano intro, der kører over i en baggrund af strygere med en rigtig lækker bas som "hoved instrument", og videre ud i en gang lækker, teknisk progressiv metal med bl.a. kvindevokal. Generelt er numrene på albummet utroligt spændende skruet sammen – Det er med at lytte, for der sker hele tiden et eller andet i den ene eller anden retning, og alt er gennemført og passer perfekt sammen.

Konklusion

Epysode skal tjekkes ud! Fantasmagoria er et utroligt lækkert, symfonisk progressivt album. Et godt udvalg af dygtige musikere præger albummet og der sker en masse spændende på albummet. Selvom det er finpudset og poleret, er det ikke ensbetydende med at det er kedeligt eller fimset – Der er både melankoli, drama og metal at spore på Fantasmagoria, og det kan absolut anbefales at tage et lyt til Epysode, hvis du er til melodi, symfoni og bid!!

Her kommer nummeret The Arch: