Så er der dømt "hair metal"! Svenske Dynaztys rødder ligger i 80'er-heavyrock, som den blev præsenteret af bands som Europe (ja, ja, jeg ved godt, at de lyder betydeligt mindre 80'er-agtigt i dag), Whitesnake, Def Leppard, Bon Jovi, Van Halen, Mötley Crüe, Winger osv. Var det ikke for den skarpe, tidssvarende produktion (leveret af bandets landsmand, Chris Laney, der er en yderst aktiv herre i heavyrock-miljøet på de kanter, både som multi-instrumentalist, komponist og producer), kunne man sagtens bilde folk ind, at Dynaztys debutalbum "Bring the Thunder" var indspillet i 1988.

Folk, der holder af de ovennævnte referencer (ikke nødvendigvis dem alle på én gang), vil finde glæde ved de unge musikeres gode, tighte grooves, der også ind imellem går Extreme i bedene i deres velmagtsdage. Der er også mange gode hooks på albummet, der har en smittende, umiddelbart catchy karakter, ikke kun holdt i en blueset AC/DC-agtig skabelon, men også med lidt mere avancerede harmonier, som f.eks. på nummeret "Top of the Line".

Mit største problem med Dynazty er forsanger Nils Molin. Han skal ganske vist have ros for at fyre den af for fuld hammer uden at skamme sig over de til tider temmelig cheesy melodier og tekster (som næsten hører genren til), men han synger desværre falsk flere steder, hvilket er ret slemt, når han samtidig færdes oppe i det skingre stemmeleje - lyt f.eks. til "Take Me Down" og den afsluttende "Sail Away". Første gang jeg hørte albummet igennem, var det for meget for mig, men nu synes jeg godt, jeg kan abstrahere fra det på nogle af numrene (dog ikke de to sidstnævnte). Som sagt er musikernes håndværk ellers rigtig fint, men jeg kan ikke få mig selv til at give mere end 6, når vokalen ikke er helt i orden - det er trods alt et ret centralt element i denne stil (ved siden af cool riffs). Men hvis du generelt holder af genren, så check Dynazty ud - og hvis du heller ikke helt kan klare Molins intonation, så hør det nye Winger-album "Karma" i stedet. Han kan synge!