Aalborg Metal Festival 2016
Foto Jannie Ravn Madsen
Heavymetal.dk havde i anledning af årets Aalborg Metal Festival sendt de to smukke, nordjyske anmeldere af sted til en god omgang metal og kolde bajere. Overordnet var arrangementet en oplevelse; musikken spillede, og publikummet var tændte. Aalborg Metal Festival har kørt siden 2002, og ligesom de sidste år har de igen formået at tiltrække større navne, hvor 2016 blandt andet bød på Pain, Annihilator, Abbath og Týr på programmet. Studenterhuset lægger desuden en god ramme om festivalen med deres lyd, lokale og frivillige medhjælpere.
Heavymetal.dk stod desværre med en syg anmelder og en anmelder, der skulle på arbejde, hvilket uheldigvis betød, at lørdag samt de to sidste bands fredag aften ikke blev anmeldt. I lettere beruset tilstand, fik den ene part af anmelder teamet dog æren af at være til stede til de tre sidste koncerter lørdag aften, hvor især Týr og Abbath leverede en stærk performance. Det samme kan desværre ikke siges om Sirenia og deres poppede symfoniske metal, der faldt helt igennem, hvilket også kunne ses på den halvtomme sal, da de spillede. Årets oplevelse og overraskelse på Aalborg Metal Festival 2016, og en klar anbefaling, går til Beyond Creation, der tog publikummet og scenen med storm.
TORSDAG:
De lokale Aalborg-drenge fra Final Hour åbnede overbevisende AMF 2016. Til trods for at programmet var rykket en halv time, var der alligevel mødt en del publikummer op, og det virkede som, at de hyggede sig i selskab med en omgang melodisk død. Final Hour spillede overbevisende, hvor forsanger Jacob Jensen leverede en god variation mellem clean vocal og growl. Der var dog desværre lidt problemer med Jacobs guitar. Ligeledes gav Rasmus Christensen den gas på bassen og fyldte lydbilledet med sin andenstemmes growl. Dette, tilsat Martin Haumann (eks-Essence) på trommer med sublimt trommespil, fik helheden til at lyde utrolig tight. Casper Mortensen (E’nemia) var stand-in på guitar, da Final Hours originale guitarist var i København for at spille med Allan Olsen. Det gav en klappen og hujen af en anden verden, da Final Hour fortalte dette – diversitet er bestemt at finde blandt metalpublikummet. Caspers guitarlyd var dog alt for lav, og generelt var lyden ikke helt i top, da vokalen også flere gange mudrede lidt sammen med instrumenterne.
I det store hele var det en vældig god oplevelse, og jeg er sikker på, at vi kommer til at høre meget mere til Final Hour i fremtiden.
Billion Dollar Babies var andet band på scenen. Her blev man mødt af fem musikere, der var som taget ud af glamrockens storhedstid. Det mindede mig mest af alt om en parodi på Steel Panther – altså en parodi på en parodi, en såkaldt meta(l)parodi. Jeg tror dog, de mente det ganske seriøst, og det var da også næsten helt gennemført med deres hard rock-musik. Jeg havde dog svært ved at tage dem helt seriøst, da det hele fremstod som en kliché, lige fra musik til optræden. Lyden var til gengæld kommet helt i top, men Billion Dollar Babies’ forsanger leverede desværre en lidt fesen omgang sang, der til tider skar i ørene.
Udmærket optræden fra et band opkaldt efter en Alice Cooper-sang, men så heller ikke mere end udmærket.
Efterfølgende gik yderligere et svensk band på scenen i form af Dynazty. Her var endnu et band, der gik meget op i sin hårpragt, men heldigvis knap så meget glamstil som foregående band. Musikken var desuden mere heavy og til tider power-metallet. Forsangeren Nils Molin havde en god interaktion med publikummet; han formåede at få dem op at køre og til at råbe med. Han havde desuden en stærk vokal, hvor især falsetskriget sad lige i skabet. Rent musisk var der heller ikke meget at sætte en finger på. Det tekniske var bestemt i orden, hvor lyden stadigvæk var helt i top. Skulle der sættes en finger på musikken, blev det bare hurtigt lidt kedeligt, måske fordi deres sange ikke var stærke nok.
Dynazty leverede en solid performance med fint sceneshow, god lyd og lækker hårpragt.
Inden aftenens hovednavn gik på, spillede det gotiske metal-band The Vision Bleak. Her blev der skruet op for den dystre stemning fra første tone med tekster omhandlende diverse horror-temaer. The Vision Bleak bestod af backing track med bas, to guitarister, en trommeslager og frontmanden, hvor især sidstnævnte slet ikke virkede på. Måske er det genren, men sanger Tobias Schönemann var langt fra overbevisende; han virkede både usikker og scenesky. Desuden blev musikken meget monoton, og den nedtonede den fest, som Dynazty-drengene lige havde skabt. Det er selvfølgelig også en del af genren, men for mig virker det hele langt bedre på deres plader og ikke til et metalpublikum, der på daværende tidspunkt var ved at være godt beruset. Dette betød også, at The Vision Bleak aldrig rigtig fik publikummet med, og flere brugte tiden til en rygepause.
The Vision Bleak spillede en udmærket omgang gotisk metal, der dog blev en smule stemnings-killer, og hvor især forsanger Tobias Schönemann virkede lidt off.
Iført spændetrøje fyrede Peter Tägtgren og resten af Pain-drengene den af. Der blev lagt ud med første udspil fra den nye plade, Coming Home, med nummeret “Designed To Piss You Off”. Herefter blev der spillet gamle som nye numre fra Pains næsten ti år gamle bagkatalog. Pain havde et godt tag om publikummet, hvor især numre som “Monkey Business” formåede at sætte gang i folk, og der blev endda plads til aftenens første moshpit.
Pain formåede desuden at ramme backing tracket, så det lød enormt tight. Det var dog skruet højt op og tog dermed til tider fokus fra livemusikerne. Dette var lidt en skam, da musik i min verden er fedest, når det spilles live – med live-instrumenter. Trods dette formåede Pain at starte en fest, både med de mere heavy numre samt de mere stille numre, hvor især “Starseed” holder lige så godt live som på pladen. “Starseed” er et yderst velkomponeret og velfungerende nummer.
Inden aftenen sluttede, skulle der lige festes igennem, og det blev der så til det lidt corny party-nummer “Shut Your Mouth”, der dog var den perfekte afslutning på en festfyldt koncert med svenske Pain.
FREDAG:
At åbne ballet en fredag middag må siges at være en utaknemmelig opgave. Den havde Sunless Dawn fået. De velspillende århusianere, som vandt dette års WOA Battle, har et dystert og ondt lydbillede med melodiske passager, som lyder helt suverænt. Dette lydbillede blev vel nydt af i omegnen af 30 mennesker, og det er synd, for deres musik burde høres af mange flere. Da forsangeren råbte "Aalborg, er I derude?", og der reelt set ikke var nogen, der svarede, burde det male et passende billede af situationen.
De fortjener helt klart flere. En stor ros skal lyde til især guitaristerne Christoffer Hildebrandt og Michael Møller, for deres pingpong med hinanden er helt vanvittig catchy. Indlevelsen på scenen var stor, og en herlig spilleglæde var klar at se.
Dagens andet band var det amerikanske death-band Rivers Of Nihil. Fremmødet var stødt stigende, og publikum var begyndt at være meget mere til stede i musikken. Mere headbanging og flere horn var det tydelige bevis. Der er tale om et skoleeksempel på groove death, som det bør være. Desværre skal forsanger Jake Dieffenbach komme lidt mere ind i kampen. Hovedet blev vel nikket op og ned 4-5 gange i alt – meget mere bevægelse kom der ikke. Højre fod blev placeret på en monitor i første nummer, og så flyttede han sig ikke derfra. Til gengæld viste bassist Adam Biggs, hvordan man sweeper, slapper og synger på samme tid, og hans performance var et show i sig selv. Deres nyeste track, "Monarchy", blev tildelt publikum, og det tog publikum imod med kyshånd.
Jeg savnede noget fysisk indlevelse fra bandet og måske noget, som gjorde, at de adskilte sig lidt mere fra den nye mainstream af dødsmetalbands.
Tempoet er mellem, guitarhovederne skåret af, og Beyond Creation gik i gang med at sweepe. Til dem, som ikke ved det, er sweeping en spilleform, hvor begge hænder befinder sig på guitarens hals, og man trykker og trækker i strengene i en voldsom fart. Det er en ofte brugt teknik i hurtige mellempassager – bare ikke hos Beyond Creation. Det er næsten mere reglen end undtagelsen – og det holder. De spillede simpelthen vanvittig tight og på et ekstremt højt niveau. Publikummerne var nu ved at være ganske talstærke, og de var også vilde med det. Beyond Creation forstår at skille sig ud fra mængden med deres overdrevne brug af denne teknik, som de alle mestrer helt til fulde. Jeg er positivt overrasket over et band, jeg ikke kendte særlig godt før, men som jeg nu vil anbefale alle at tjekke ud ved først givne lejlighed.
Kvartetten fra Canada spiller melodiøst dødsmetal i verdensklasse! Og så har jeg aldrig troet, jeg skulle skrive dette om nogen, men deres trommeslager har det blideste blast beat i verden. Hvordan det lyder? Det må du selv finde ud af!
Magien ved en god intro ryger ret meget, når bandet først skal spille i fuld rumbelysning efterfulgt af total mørke. Dette bliver dog opvejet af en solid omgang døø’ fra nogle efterhånden erfarne musikanter på den danske metalscene. Efter en længere pause og en ny erhvervelse i form af bassist Mike Sabroe er Iniquity tilbage for fuld udblæsning. De tunge og til tider doom-lignende riffs giver en stemning af mørke og ondskab, som denne skribent ikke har hørt længe. Dog er der stadig en lille smule støv, som skal rystes af skuldrene på de tilbagevendte dødsartister, for der var enkelte passager, som lød en kende usikre endnu. Og så led bandet desværre af en rimelig ringe lyd. Og så kan publikum godt lide, at man snakker til dem – der behøver ikke være komplet tavshed mellem numrene.
Efter gode performances var aftenens næste band amerikanske Revocation, der spillede en blanding af teknisk dødsmetal og thrash. Musikken var tight og lidt, som man kunne forvente af Revocation. Helt personligt fandt jeg vokalen en smule tam med de thrashede råb. Dette synes jeg også skinnede igennem, idet højdepunktet var, da Jake Dieffenbach fra Rivers Of Nihil gæsteoptrådte, og hans vokal satte gang i lokalet med sin langt mere aggressive vokal, der også havde langt mere bund. Lydmæssigt var musikken i top, og Aalborg er byen, der elsker dødsmetal, så stemningen var bestemt også helt i sit es.
God performance fra Revocation, der dog, sammenlignet med flere af aftenens bands, ikke helt fulgte trop på samme niveau.
Endnu et teknisk dødsmetalband, der fik publikummet helt op at ringe. Obscura kunne deres kram rent teknisk, og musikken fungerede til perfektion. Tyske Steffen Krummerer er også et forfriskende pust til dødsmetalscenen, der med sin humor og charme formåede at vinde de sidste skeptiske publikummer over imellem numrene.
Publikummet levede sig fuldt ind i musikken, hvor der blev crowdsurfet, hoppet, skrålet og headbanget. Obscura virkede lidt forbavset over den meget positive respons, hvor Krummerer sagde: “Aldrig før har vi oplevet et publikum, der har crowdsurfet til teknisk dødsmetal” – med et stort overskud og smil på læben. Dette skal dog ikke tage fokus fra musikken, der som tidligere nævnt var helt i top. Dermed skaber det også et samlet indtryk, der ligger meget tæt på ti smukke kranier, men ni helt velfortjente tekniske kranier får Obscura for en fed oplevelse – trods min yndlingsgenre langt fra er dødsmetal.
LØRDAG:
Klokken slog tolv, og mørket sænkede sig over et pakket Studenterhus i Aalborg. Det tidligere Immortal-medlem var publikumsfavorit samt hovednavn på årets festival. Abbath fyldte salen op, der ellers førhen havde stået halvtom, imens det norsk-symfoniske band Sirenia havde spillet. Spotten blev tændt på scenen, og klar stod de corpse paintede nordmænd.
Belysningen var dog stadigvæk dyster, ligesom musikken, der hamrede derudad lige fra start til slut. Mellem numrene var der dog plads til Abbaths mumlende indslag og useriøse snak. Han lod til at være i særdeles godt humør og var med til at hamre stemningen helt i vejret med de lidt fjollede kommentarer.
Publikums reaktion var også god, og generelt var der bare en rigtig god stemning blandt publikum såvel som band. Dette trods genren, som ellers lagde op til, at Budolfi Kirke skulle stå i brand. Dette var dog ikke tilfældet denne aften, men tværtom blev det en yderst festlig koncert med velspillende nordmænd, god lyd og et fuldt publikum.