The Diablo Swing Orchestra er et avant-garde metal band fra Sverige. De har udgivet to albums: The Butchers Ballroom i 2006 og Song Along Songs for the Damned and Delirious. Deres tredje album hedder Pandora's Piñata, og det er lidt at en mærkelig oplevelse.
For det første er musikken helt utrolig ekstremt varieret. De spiller musik i alverdens variationer, lige fra stille, følelsesladet musik, henover hård rock til den vildeste blanding af jazz, swing og guitar. For eksempel er "Voodoo Mon Amour" meget jazz- agtigt, mens "Mass Rapture" har et arabisk præg. Deres to forsangere, balancerer dette virvar af forskelligt musik godt. Der er en mand og en kvinde, der mere eller mindre synger på alle sangene. Kvindens stemme har en opera-agtig røst, ligesom Tarja Tunuren (tidligere forsanger i Nightwish), mens mandens stemme er mere unik, og svær at sammenligne. De to vokaler virker også utrolig godt sammen. Den måde hvor de nærmest får teksterne til at hoppe mellem dem er super fed. Noget andet unikt ved albummet er trommerne. Det er sjældent at man hører noget så varieret lykkedes så godt. Man skulle tro at trommerne tidligere havde været i et progressivt band. Det samme gælder guitaren, som man dog ikke hører så meget til. Faktisk er den bare baggrundslyd, mens trompeten tromler fremad, som om den er guitarens substitut. Det at de bruger guitaren som baggrundslyd giver også en mangel på guitarsoloer, men jeg han ikke rigtig forestille mig hvor de skulle være. Bassen hører man utrolig lidt til, hvilket både kan være godt og skidt. Han virker næsten overflødig, men hvis man hørte ham mere, ville det hele nok blive rodet. Musikken er generelt meget svær at beskrive. Det er sådan noget man skal høre for at forstå det. Det hele virker freaky og super fedt på samme tid. Denne freaky-hed eksploderer dog i albummets sidste nummer, "Justice For Saint Mary", hvor man sidder tilbage og tænker "hvad var det lige jeg hørte der?"
Pandora's Piñata er et album for sig. Det er en meget mærkelig og mega sej oplevelse at høre det igennem. Der er intet der er ens, og de formår flere gange at skrue på ens typiske opfattelse af hvad metal er. Deres musik har denne onde og festlige del, ligesom navnene på alt hvad de laver. The Diablo Swing Orchestra er bestemt et band, der fortjener mere opmærksomhed, og et ordentlig skulderklap for deres bedrifter.
Trackliste
1. Voodoo Mon Amour
2. Guerilla Laments
3. Kevlar Sweethearts
4. How To Organize a Lynch Mob
5. Black Box Messiah
6. Exit Strategy of a Wrecking Ball
7. Aurora
8. Mass Rapture
9. Honey Trap Aftermath
10. Of Kali Ma Calibre
11. Justice For Saint Mary
Voodoo Mon Amour har det fede sammenspil mellem forsangerne, de varierede of freaky instrumenter, og den jazz-lignende lyd, som præger det meste af albummet.