De polske avantgarde blackmetaller Devilish Impressions har gennem hele deres historie haft den enorme opgave at bryde ud af deres polske brødre Behemoths skygge. Ved at spille en omgang blackmetal, har bandet da heller ikke gjort det lettere for sig selv, for de fleste vil nok ved sammensætning af polsk og blackmetal tænke Behemoth. Devilish Impressions er dog meget mere end blot en Behemoth-kopi. Lyden på bandets tredje skive Simulacra går mere i retning af Dimmu Borgir og Alcest, end mod Behemoth. Stilen er som sagt avangarde blackmetal, en stil som jeg lige skulle vende mig til, men som stille og roligt kravler ind under huden på en. Bandet gør brug af elementer fra blackmetallen, over powermetallen til den mere avangarde og symfonisk emetal, hvilket bevirker, at Semulacra er et stemningsmættet og atmosfærisk værk. Vokalen skifter mellem en ond blackvokal og en clean, nærmest sørgmodig vokal. En sammensætning, der giver nogle rigtig gode kontraster, og som passer ind i det sørgmodige og depressive univers, bandet forsøger at frembringe. Instrumenterne bygger på de storslåede powermetal rytmer, og er mange steder stærkt filmisk og eventyrlig i sit udtryk. Jeg kan ikke lade være med at tænke på en gotisk, romantisk filmsekvens, hvor kameraret flyver over den frosne og snedækkede jord for at panorere indover en dunkel, tågedækket skov. Stemningen skifter konstant på Semulacra, og hvert nummer rummer en dybde, som sætter sig fast i bevidstheden og kalder på genlytning. Simulacra får 80 %, da skiven emmer af dybde og atmosfære, og man som lytter kommer til at holde af de sørgmodige og atmosfæriske numre. Trackliste: 1. Icaros 2. Legions of Chaos 3. Lilith 4. Fear No Gods 5. Scream of the Lambs 6. Spiritual Blackout 7. Vi Veri Vniversum Vivus Vici 8. The Last Farewell 9. Solitude Her er første nummer på skiven, Icaros:
