Nu har jeg hørt Furias album "Kheros" så mange gange, at jeg er stoppet med at tælle, blot for at finde det rigtige at skrive, således at alle, der læser dette, går ud og køber cd'en med det samme. Men det er ganske problematisk, da min opgave ikke er at sælge dette mesterværk. I stedet skal jeg komme med min mening om musikken.

Furia var et nyt navn for mig, men jeg gav dem chancen og satte deres album på – trods deres mistænksomme cover. En glædelig overraskelse skulle snart overvælde min krop, da åbningsnummeret "The Descent of a Warrior" strømmer ud gennem mine højttalere. Her er der tale om en demonstration af bandets ypperlige potentiale og prototypen på hele deres album. Dermed ikke sagt, at man har hørt hele albummet, når man har hørt første skæring. Nej, nej, Furia byder på en fantastisk rejse ind i deres franske musikunivers, hvor der serveres eksperimentel metal af en særlig kaliber og i en så overbevisende grad, at man som lytter er solgt til stanglakrids.

"Kheros" indeholder alt fra de klassiske up-beat punk-trommer til langsomme og tunge thrash-rytmer, der kan smadre nakken på selv den mest hærdede metaller. Et album spækket med rytmik og formidabelt samspil, som er enhver musiker misundelsesværdigt. Furia kan deres kram og de, som måtte være afhængige af riffs, man kan spille luftguitar til, vil heller ikke blive skuffede.

Hvis man ikke kender Furia, bør man anskaffe sig "Kheros" og hvis man kender Furia, men ikke har hørt "Kheros" endnu, er dette et must. Her viderefører Furia efter sigende den nye og markante lyd, som de lagde ud med på deres forrige udgivelse "Rebirth", som i bogstaveligste forstand symbolerede en genfødsel af Furia.