Hardrockende thrash metal
Det sker ikke så sjældent, at der kommer ny musik fra den danske rock- og metalundergrund. For nylig har vi ladet os imponere af hardrockerne Mak’Vaerk og blackmetallerne Kold, og i dag er det altså københavnske Deterium, der står for skud her i Detektoren. Bandet blev dannet for bare nogle år siden og spiller ifølge dem selv en spændende blanding af hardrock og metal. Det er vel i og for sig også rigtigt, men efter at have lyttet til debut-ep’en Unmapped Mind må man – med en kæmpe streg under – tilføje thrash metal. Deterium er tydeligvis inspireret af 80’ernes thrash og i særdeleshed Metallica. Dét vender vi tilbage til.
Hetfield, er det dig?
Lad mig starte med at sige, at jeg virkelig har nydt at lytte til Unmapped Mind. Udgivelsen er bestemt ikke uden småfejl og irritationsmomenter, men hvor er det dog befriende at høre en plade, hvor spilleglæden skinner så klart igennem. Man er ikke ét sekund i tvivl om, at Deterium har det fedt og virkelig brænder for det her. I det hele taget er det et meget appellerende og vedkommende udtryk, de fire herrer præsenterer: ”The Spiral” er energisk og thrashet, ”Delirium” viser bandets sans for melodi og hook, og ”Finding My Way” har smagfuldt guitararbejde. Flere steder findes også nogle både groovy og tunge C-stykker, for eksempel i ”Misery”, der momentvis nærmer sig dødsmetallens aggressioner.
Produktionsmæssigt er Deterium også kommet fint i mål. Bandet har med undtagelse af vokalen stået for det tekniske selv, og det har resulteret i et udtryk, der er tilpas beskidt og flosset i kanterne. Der er fin plads til de enkelte instrumenter, og selvom vokalen indimellem kunne finpudses en smule, er resultatet bestemt i orden.
Og netop vokalen er et af de lidt mere ambivalente elementer på Unmapped Mind. På den ene side passer Christoffer Eriksen rå og halvråbende vokal fint til det overordnede lydbillede, og den gør alt, hvad den skal. På den anden side har den tendens til at lyde en anelse forceret og frøagtig, for eksempel når Eriksen synger så langt nede i halsen, som han gør på ”Delirium”. Endvidere læner han sig utrolig tæt op ad James Hetfields sangstil – hør bare ”The Spiral” eller ”Finding My Way”. Dét kan jo for så vidt være meget fint, og det lyder bestemt ikke dårligt, men man kunne håbe på lidt mere selvstændighed.
Hold øje
Trods plusser og minusser og en vokal, der sommetider kammer over, er Unmapped Mind et spændende udspil fra et spændende band. Den thrashede energi, de gode melodier og det blærede guitararbejde er blandt højdepunkterne på kvartettens debutudgivelse. En lille fugl synger om, at bandet inden længe er klar med ep nummer to, og er du til thrash metal, der også skeler til melodisk hardrock, bør du bestemt holde øje. Det gør vi.
