Legenderne samles i Satans Grav

Lige fra jeg hørte den første snas fra denne ep på youtube, har jeg været spændt som en flitsbue, for det lille klip lovede store ting. Og er det så store ting, de herrer Denner/Shermann serverer?

Mit svar er: Ja for satan(!!), det skal jeg eddersparkemig love for at de gør! Fra allerførste tone er det lysende klart, at her er tale om klasse - høj klasse!!!

Heavy Metal!

Det her, siger jeg dig, er enhver heavy metal-fans våde drøm. Skiven åbner med titelnummeret, der tryllebinder en fra starten, der skydes den ene gnistrende guitarduel efter den anden afsted, og man hører tydeligt, at disse to guitarister er et match made in hell: De skaber hele tiden en fantastisk atmosfære henover det ene federe riff end det andet. Det er vitalt, det er tungt, det er heavy metal, som ikke er hørt på denne måde, siden de to sidst var samlet i gigantiske Mercyful Fate. De 4 numre på skiven holder langt hen ad vejen samme stil, men man kan også sagtens høre, at der er inspiration fra Shermanns mere thrashede udfoldelser i Demonica.

Guitarspillet fortjener alt mulig ros, men der er også nogle andre væsentlige selling points ved bandet, og sangeren Sean Peck er afgjort en af dem. For hede hule hornede der sidder nogle solide lunger på manden, der også gør sig i bands som Cage og Death Dealer. Han har lunger af stål og lægger den vildeste vokal på numrene her. Sean magter både at være aggressiv og glassplintrende på samme tid, og det er hele tiden med til yderligere at vitalisere det hele på Satan’s Tomb. Nogle vil sikkert mene han minder for meget om eksempelvis Rob Halford eller Ripper Owens, men helt ærligt.. er der noget som helst galt med at være i samme eller næsten samme liga som de to? Jeg har selv leget med tanken om, hvordan disse numre ville lyde med Kongen bag mikrofonen, men det er det jo ikke, og så synes jeg, Sean er et formidabelt valg.

Trommespillet er også vildt charmerende, men det skal det jo være, når det er selveste Snowy Shaw bag kedlerne. Jeg elsker hans spil, der har en personlighed, man genkender ved første lyt. Produktionen på skiven er lige i øjet, moderne uden at det bliver klinisk. Den har lige nøjagtigt den oldskolekant, der gør det sidste for musikken!

Begejstringen vil ingen ende tage … næsten

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er meget begejstret for Denner/Shermann-udgivelsen her, ja jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg er fuldkommen solgt. Det er bare så pivhamrende fedt det hele omkring denne udgivelse, at der kun er en ting at brokke sig over: Og det jeg vil tillade mig at brokke mig over er, at der kun er tale om en mini-cd med 4 numre på 21 skaldede minutter, for jeg vil have mere. Jeg har hørt skiven henved 20 gange nu, og jeg ville elske, at der var 6 numre mere at more sig med. Jeg HÅBER HÅBER HÅBER der ikke går længe, før der ligger en fuldlængde klar fra drengene og deres legekammerater. Det fortjener heavy metal-scenen!!! Derfor må drengene også nøjes med en karakter lige under max, for den vil jeg gemme til en fuldlængde. Og som en fodnote: Coveret er 100% fedt!