De to legender leverer 80'er tråd til den nye generation

Legender i ny indpakning

I 80'erne blev der dannet et band ved navn Mercyful Fate, og hvis du behøver en længere forklaring på, hvem de er, så skal du straks lukke for denne anmeldelse og kravle hen i et hjørne og skamme dig. Michael Denner og Hank Shermann aftjente deres metalpligt i dette mægtige band og er nu tilbage med deres første studiealbum som formationen Denner/Shermann. Det er et album som fans og kritikere har ventet på i spænding og nervøsitet. For kunne de to metal-troldmænd finde tilbage til sporet og tage noget af det med, som var fedt ved Mercyful Fate? Det har vi nu fundet ud af, og svaret er ganske positivt.

Hånd i hånd med Satan

Jeg skal blankt erkende, at dette ikke lige er min favoritgenre, men frygt ikke, jeg har skam hørt mit Mercyful Fate og set King Diamond live en enkelt gang, så helt ved siden af vil jeg ikke sige, jeg er. Jeg har også virkelig nydt at sidde og fordybe mig i denne plade, som virkelig formår at komme under lædervesten og ramme én helt inde i heavy metal-hjertet. Det er flot produceret, men har stadig den her lækre 80'er-lyd over sig. Der bliver selvfølgelig heller ikke sparet på de lækre riffs, som bliver serveret med det samme i første nummer, der har navnet ”Angel's Blood”. Her bliver man også fra start konfronteret med det, som jeg havde været mest spændt på at høre, nemlig vokalen. Jeg var ikke nervøs for, om de gamle drenge kunne spille, men mere spændt på at høre, hvordan det ville være med Sean Peck i front. Han gør det faktisk ganske godt, dog uden at imponere. Hans vokal kan vel beskrives som en god blanding af Diamond og Halford, når han svinger fra det lave til det høje register. Der er en fed energi på vokalen, men nogen gange ikke slår den ikke helt igennem, hvilket er tilfældet på føromtalte ”Angel's Blood”. Det er næsten også underordnet, når man har sådanne to guitarmagikere i ryggen, og de fyrer den ene fede solo af efter den anden.

Det er højest usandsynligt, at dette album vil være en skuffelse for dig, hvis du er fan af de to herrers øvrige værker. Fundamentet på denne plade er bygget af melodiske passager, nogen fandens catchy omkvæd og lækre soli - dem er der masser af! ”Masters Of Evil”, ”The Pentagram Cross” og ”Son Of Satan” kræser virkelig for ens 80'er-rock djævel, og som du nok havde gættet, er temaet de underjordiske kræfter – altså Satan, Satan og mere Satan. Det er fuldstændigt i ånd med det gamle Mercyful Fate, men også kun i ånden, for det her ér ikke Mercyful Fate, men med tiden kan Denner/Shermann gå hen og blive nutidens store heavy metal-duo. Der er i hvert fald stadig masser af fandenivoldskhed i de to herrer, og det er fantastisk at høre.   

Udover den fantastiske duo skal det også siges, at de øvrige musikere gør det ganske udmærket på dette album. Bassen lægger en god og solid linje hele vejen igennem uden at være overdøvende. Trommeslager Snowy Shaw gør det, som altid, fremragende. Det er lækkert og energisk, men uden at stjæle for meget fokus fra de to guitarister.

Mere hyggeligt end uhyggeligt

Det er et rigtig godt album, der helt sikkert vil behage fans, og det er også et rigtig godt sted at starte, hvis man er ny i genren. Selvfølelig efter, at man har lyttet til Mercyful Fate. Det er ikke et album, der springer skalaen for perfektion, men det er et virkelig solidt og velproduceret album, men med en, til tider, lidt kedelig og ensformig lyrik. Dog er det et glædeligt gensyn med den fantastiske duo, der stadig spiller som var der ild i deres fingre. Det er ikke et album, der kræver mange afspilninger for at blive holdt af, men hvorvidt det får lov at blive i afspilleren er svært at svare på. Det er god energi og lækker tråd som vor far lavede den, og derfor får den syv sataniske kranier.