Musikporno for die-hard Death fans

Alle genrer har deres helt store pionerer, og inden for dødsmetalgenren er en af dem Death. De blev dannet helt tilbage i 1983, dog under navnet Mantas. De skiftede forholdsvis hurtigt til Death, og udgav deres debutalbum, Scream Bloody Gore kort efter. Det blev til syv albums i løbet af bandets levetid, alle genredefinerende i den ene eller anden grad. Death blev opløst da forsanger Chuck døde af kræft i hjernen (R.I.P), men selve brandet lever videre i bedste velgående. Det er blevet til planer om at genudgive hele Deaths diskografi. The Sound Of Preserveance og Human har allerede været igennem møllen, og nu er turen kommet til Spiritual Healing, som udgives i en 2-disc udgave. Selve albummet er som altid en fornøjelse, men anden disc er ikke særlig brugbar. Første disc er selve albummet, med den musik de fleste af os kender og elsker. Med Chucks fine guitarsoloer, vokal og hvad der ellers hører til, bare med en lidt bedre lyd end tidligere (som det normalt er, når et album er re-mastered). Det mest interessante at anmelde her er sådan set anden disk, da det er det nye man får med. Første nummer på disken er en anden version af "Altering The Future" med en noget ringere lydkvalitet, hvilket giver sangen et lidt andet præg end den remasterede version. Det samme gælder for næste nummer. "Defensive Personalities". Efter det er det en masse instrumentalnumre og versioner i ikke så god kvalitet lydmæssigt (bevares, det kan være positivt), som jeg ikke har nogen ide om hvad jeg skal få ud af. Efter et stykke tid kommer der en ganske fin "Satanic Jam" og en ganske fin "Primus Jam". Igen kan jeg ikke se hvad jeg skulle få ud af det, da de jo bare jammer. Disken slutter af med fem forsøg på at optage sangen "Jon A Qua".

Selve albummet er det rene guf, ligesom det var i 1990, da originalen udkom. Det er helt igennem velspillet, og et fantastisk sted at starte, hvis du gerne vil lære bandet at kende. Anden disk er dog i en helt anden snak. Jeg kan forstå hvis die-hard fans af Death ville elske den, men for folk der bare kan lide deres musik er det fuldstændig ubrugelig, og det virker mest af alt som om at de har rodet deres arkiver igennem, og smidt det på som de kunne finde. På den anden side ville jeg godt kunne forstå de die-hard fans, der ville være ivrige for at få fat i det ekstramateriale man finder på disken.

Dette er den remasterede version af det første nummer på albummet, Living Monstrosity