Control Denied beskrives ofte som progressiv power metal, men personligt synes jeg ikke, at der er nok power metal i det til ligefrem at kategorisere "The Fragile Art of Existence" som egentlig power metal. Jeg ville nok hellere bare kalde det for progressiv metal - eller endnu bedre, Schuldiner-metal, da jeg hører rigtig mange Schuldiner-ting, som også findes på hans udgivelser med Death.
På sin vis kan man sige, at "The Fragile Art of Existence" er det næste naturlige skridt i Deaths musikalske udvikling - eller måske Death-albummet, der ikke var et Death-album.
Produktionesmæssigt, lyder "The Fragile Art of Existence" lidt som Deaths tre sidste albums, og der er da også et tæt forhold mellem Deaths "Sound of Perseverance" og Control Denieds "The Fragile Art of Existence", da "Perseverance" blev udgivet, efter Schuldiner havde startet Control Denied - nogle af de numre, der endte på "Perseverance" blev jo også oprindeligt skrevet til Control Denied. Alle medlemmerne i Control Denied har, med undtagelse af sanger Tim Aymar, tjent i Death. Der er som sagt Schuldiner-elementer på hele albummet, og Steve DiGiorgios sindsyge båndløse bas kendes fra "Individual Thought Patterns", mens både Richard Christie og Shannon Hamm har spillet på "Sound of Perseverance".
Men der er også forskelle. Control Denieds sange er mindre agressive, de er generelt længere, lidt mere komplekse, tempoet er lidt langsomere, og så er der jo ren vokal på fra Tim Aymar.
"The Fragile Art of Existence", synes jeg, er et emminent progressivt metal-album, og det er unikt i og med, at det er Schuldiner-musik (det er derfor sammenhængen med Death er så tydelig), og ikke minder om nogen anden type progressiv metal.
Alle numrene er ekstremt gode, synes jeg, og der er ingen fyldenumre overhevedet. Der er guf i alle numrene. For eksempel er der et massivt guitarriff i "Breaking the Broken" og et mellemstykke med nogle lidt skæve og underlige riffs, og bassen er helt enestående... og så er der et typisk hurtigt men melodisk Schuldiner-riff også. Et andet sejt nummer er "Expect the Unexpected", som igen har masser af Schuldiner-detaljer, et fængende omkvæd og nogle skæve riffs samt genialt bas-arbejde. "Consumed" og "What If" hører til i den tungere og langsommere ende, men indeholder masser forventelige uventetheder, hvor "When the Link Becomes Missing" indeholder et blød og melodisk akustisk mellemstykke, som dog krydres med et en sindsyg shreddy solo. "Believe" er nok det mest ligetil nummer uden de mange skift, der ellers kendetegner Schuldiners musik, men det rocker stadig hårdt. Titelnummeret er en melodisk episk sag på omkring 9 minutter.
"The Fragile Art of Existence" kom ud i 1999, og man kan spørge, hvorfor HeavyMetal.dk anmelder sådan en gammel sag. Det er fordi, den blev genudgivet i to versioner i 2010 med masser af bonusnumre på fra Control Denieds tidlige demoer. Der er endda to numre med Chuck på vokal - nemlig, "Breaking the Broken" og "Tune of Evil" (som dog er mere et humoristisk nummer). Der findes en sjælden 3-disk version, hvor der er flere demo-tracks med Schuldiner på vokal - nemlig, "Expect the Unexpected", "What If" og "Cut Down".
"The Fragile Art of Existence" anbefales til fans af Chuck Schuldiner of af progressiv metal generelt. Dog skal man, selvom forbindelserne til Death er der, ikke forvente noget, der lyder som "Individual Thought Patterns" eller "Symbolic" - så bliver man skuffet.
