Multitalentet Devon Graves er vel snart lige så kendt for sit materiale i Deadsoul Tribe, som det han lavede i hedengangne Psychotic Waltz - dengang han i øvrigt hed Buddy Lackey. Jeg har altid syntes godt om hans halvflippede vokal, der gerne veksler mellem det sørgmodige og pågående lyse udtryk. Derudover er han jo også kendt for sin elskede tværfløjte, og den er der selvfølgelig også fundet plads til herpå. Samlet set synes jeg at "The Dead Word" er et rigtig vellykket album, hvor der generelt er en rigtig fed mørk atmosfære henover, uden vi snakker deciderede begravelseshegn af den grund. De mange stemningsfulde og tilbagelænede passager serveres flot, og bryder gerne efterfølgende ud i elektrisk fuldt flor. Graves har selv stået for produktionen, og han har sgu gjort et fremragende stykke arbejde, med et på samme tid både pompøst og enkelt lydbillede. Samtlige instrumenter går klart og tydeligt igennem, med både saft og kraft. Lidt sjovt når man tænker på den lidt flade lyd der var at finde på de første Psychotic skiver (omend de jo var ganske velskrevne), for slet ikke tale om hans besynderlige solo debut, "Strange Mind Of Buddy Lackey". Musikken i Deadsoul Tribe er dog ikke nær så twisted som fortidens bedrifter, og virker nu mere regelret og fokuseret. På nær trommerne, er alle instrumenter i øvrigt indspillet af Devon Graves selv, og ligeledes har han skrevet al tekst og musik på "The Dead Word" - undtaget den afsluttende "The Long Ride Home", som trommeslager Adel Moustafa har hjulpet til på. Alt i alt et imponerende og flot album, som tåler og kræver mange gennemlytninger. Mørk og drømmende ’syrerock’, med en høj afhængighedsfaktor.