Teutoniske mørkemænd på spil igen.
Darkness my old friend! De tyske veteraner udgav tre album tilbage i 1980’erne, men blev aldrig rigtigt et household-name på den tyske scene, trods det faktum at albummerne holder høj klasse. Der blev meget stille omkring bandet fra 1991 og frem. Bandets originale vokalist Olli afgik ved døden i 1998, og derudover var der en del lineup-udskiftninger. Og så pludselig i 2016 udkom albummet The Gasoline Solution, der viste, at Darkness ikke har glemt, hvordan Thrash skal skæres. Nu er de så tilbage med det nyeste skud på stammen First Class Violence!
Tyskerthrashen lever i bedste velgående
Jeg var selv på, da Darkness’ debutskive udkom i 1987. Jeg kan huske, hvordan coveret fangede mit blik i den lokale pladebiks, og den røg med hjem på drengeværelset. Siden fulgte jeg bandet lidt fra sidelinjen, da jeg blev mere optaget af death og senere black metal, men selvom de forsvandt fra radaren, har de aldrig været helt glemt i mit musikalske bibliotek. Så da The Gasoline Solution udkom, kom lysten til Darkness også tilbage, selvom jeg ikke helt syntes, den havde samme magi som specielt Death Squad. Men med First Class Violence skal jeg love for, at bandet har samlet handsken op. Fra første rigtige nummer på skiven ”Low Velocity Blood Spatter” til slutnummeret ”I Betray”og den helt fantastiske outro viser Darkness præcis, hvordan skabet skal stå i den stue, hvor møblementet udgøres af teutonisk thrash. Der er ganske enkelt drøn på drengen fra første lilletrommeslag, der skydes med skarpe projektiler af det fineste tyske stål, og hvert enkelt nummer træffer direkte i mit thrashhjerte. Jeg bliver simpelthen 13 år igen, når skiven roterer, og familien må lægge øre til mit højlydte forsøg på at efterligne Lee’s fede køtervokal, der bliver bakket op af de helt rigtige bøllekor. På nummeret "Zeutan" som er et mindenummer til bandets tidligere vokalist, får vi endda den udsøgte fornøjelse at nyde Mille (Kreator) og Toms (Sodom) sprøde røster… lækkerhed!!!!
En hel pakke, der bare fungerer
Fra musikken, som sidder lige der, hvor den skal, til en formidabel produktion, der besidder nogle af de kvaliteter, der kendetegnede 80’ernes thrash-produktioner, til et fedt primitivt cover, således fremstår First Class Violence som et ekstremt helstøbt værk. Der er ikke i kælet i særlig grad for en helt masse tekniske eller produktionsmæssige flueknepperier. Nej, der er tale om, at man hører et band der spiller det, de syntes er allerfedest, og det, de er allerbedst til. Darkness har med denne skive leveret et værk, der i mine ører sagtens gør Kreator eller Sodom rangen stridig, som de pt. fedeste eksponenter for god gammeldags teutonisk thrash fuckin’ metal! FANTASTISK!!!
