Uden at kalde mig decideret fan af bandet, havde jeg da en vis frygt for, at det var slut med hele Danmarks national rock band nr. 1, efter det stort tænkte og efterfølgende mindst ligeså store flop som Wigwam desværre blev. Og selvom jeg knapt ejer et eneste D:A:D album, har de sgu alligevel gjort en god fest lidt bedre når de har stået og trykket den af. Den kredit skal de fandeme ha', og uanset hvad man måtte mene om drengenes musik, er det imponerende at de stadig har gejsten - for de har immervæk godt nok modtaget nogle styg de seneste år.

Netop gejst er der masser af på "Scare Yourself" som netop har ramt butikkerne, og de som har stiftet bekendtskab med albummet, vil vide at det er blottet for ballader - hvis vi lige ser bort fra "Little Addict" (men den bliver nu ikke kvalm). Ja, man fristes til at sige at de bløde hunde atter har lært at bide fra sig, hvilket bestemt klæder dem. Således står "Scare Yourself" ud som et godt komprimeret rock album, med elleve numre fordelt ud på knap 39 min. Ingen flotte kor og klangflader her, kun D:A:D i den reneste rock form. Kort og godt, og i dette tilfælde tilmed godt og kort. Når det så er sagt, skal jeg heller ikke ligge skjul på, at D:A:D for mig primært altid har været og fortsat er noget der hører sig til i live sammenhæng, hvilket forklarer mit mangelfulde bagkatalog. Alligevel indeholder "Scare Yourself" en lang række gode numre som f.eks. "Lawrence Of Suburbia", "Hey Now", "Camping In Scandinavia", og video hittet "Scare Yourself".

Men er man i D:A:D mood derhjemme, vil jeg faktisk påstå at der ikke er nogen smuttere herpå. Fans af bandet bør desuden erhverve sig den version af albummet hvor man får en DVD med oven i hatten, da denne indeholder skabelsen omkring albummet, samt andet lir. Slutteligt til alle dem der måtte spørge om D:A:D atter er blevet mere metalliske a'la "Helpyourselfish" fra 1995: "Næ, det er de ikke - D:A:D spiller stadig rock, som de altid har gjort. Det virker bare bedre denne gang, end længe hørt".