Der er ingen tvivl om, at jeg synes, at Cynic er en samling musikalske genier - og det lægger jeg heller ikke skjul på. Deres to album er begge banebrydende og unikke både i metalgenren og i rockmusik generelt. Cynic er også en samling meget alsidige musikere, og "Re-Traced" fra i år (2010) er en EP, der indeholder fire omfortolkninger af numre fra 2008-pladen "Traced in Air" samt et enkelt nyt nummer.
Og lad det stå skrevet med det samme: dette er ikke en metal-udgivelse.
Kun det nye nummer "Wheels within Wheels" er et metalnummer; alle de andre hører til andre genrer og er mest af alt musikalske eksperimenter.
"Space" er en omfortolkning af "The Space for This", og der er her tale om en næsten atmosfærisk omgang progressiv rock, der stemningsmæssigt kan minde lidt om Depeche Mode. "Evolutionary" er en omfortolkning af "Evolutionary Sleeper", og her har vi med et eksperiment udi alternativ rock at gøre, der virker inspireret både af 90er-rock og 80ernes U2. "King" er en omfortolkning af "King of Those Who Know" og er en moderne fusionsjazz-ting med noget meget imponerende båndløs bas og mange jazzakkorder på guitaren, og der er desuden her også trukket på 90ernes alternative rock og støjrocken; og så forsøger trommeslager Sean Reinert at emulere Prodigy-agtige trommebeats. "Integral" er en omfortolkning af "Integral Birth" og er mest en akustisk version, dog med lidt keyboards mod slutningen.
Jeg synes, at disse versioner er meget interessante, og de beviser da også, at Cynic er meget alsidige, og at selve Cynics musik også er meget alsidig. Dog foretrækker jeg metal-originalerne på "Traced in Air", selvom de fire omfortolkninger her da i hvert fald byder på kvalitetsmusik (hellere dem en fire sange af Shakira eller Lady GaGa!).
"Wheels Within Wheels" er som sagt det eneste metalnummer. Det er dog blødere og lidt mindre dynamisk en musikken på "Traced in Air", og ligger nok genremæssigt i gråzonen mellem progressiv metal og progressiv hård rock. Ikke desto mindre er det umiskendeligt et glimrende eksempel på Cynics unikke form for progressiv metal og, når alt kommer til alt, et rigtigt godt nummer.
Jeg tror, at hardcore Cynic fans - som mig selv - ville kunne lide denne EP, men jeg tror også, at en del metalhoveder, der ikke lige er Cynic-fans til at begynde med, vil synes, at det er en overflødig og uinteressant udgivelse. Jeg vil i hvert fald ikke anbefale den som det første fra Cynic, som man hører - så skal man have fat i "Focus" eller "Traced in Air".
