Cripper er ude med deres fjerde album siden 2007, og holder dermed en god og stabil kadence - og tyskerne er netop stabile og gode, men uden dog at være fremragende.

Bandet spiller tysker thrash med referencer til Bay Area scenen, og datidens forbilleder. Jeg har fuldt dem siden deres andet album, hvor jeg tilfældigt faldt over bandet. Den karismatiske kvindlige frontfigur Britta "Elchkuh” Görtz er afgjort også med til, at Cripper bliver hængende i hukommelsen. Hun er et pragtfuldt kvindemenneske, og for h]§“£…. hvor kan hun lyde ondskabsfuld. Hun løfter dette band fra jævnt godt og ok mainstream til "værd at anbefale".  

Pæn produktion - og måske også for pæn

Produktionen er blevet bedre i takt med udgivelserne, men nu må det ikke blive pænere og mere poleret. Første riff lyder stort set som produktionen på Metallicas seneste, og det er ikke et: “+” i min sorte bog. Jeg fortrække min tysker thrash smadret og grænsende til dødsmetal. En smagssag, nuvel. Men det er vigtigt at tyskerne holder fast i traditionen og holder fanen højt. Det er nok bands som forsøger at fange den amerikanske lyd.    

Bandet er bundsolidt,  der er antændelige melodier og flyvske riffs men guitarsoloerne er ikke værd at beskæftige sig indgående med. Men så er der heldigvis hyænen i front. Hun leverer bare varen og giver os flere "NUUUUUJ"-momenter undervejs. De prøjsere kan bare noget med kvinder i front. Jeg anmeldte tidligere på året Nocturnal, og deres Unholy Thrash Metal til topkarakter, og dén skal du hellere ikke snyde dig selv for.        

Et sympatiske spektakel

Albummet tlibyder en bred vifte af det bedste inden for teutonisk thrash. Der er langsomme groovy elementer på "Animated Flesh" og "Jackhammer". Iørefaldende omkvæd på "Hyena", "Bloodshot Monkey Eye" og "The Origin" og endeligt er der tungt metal på “Pure”. 

Hvis du var glad for vores egne Essence, vil du helt sikkert også værdsætte dette sympatiske spektakel fra Hannover.